Jason Derulo fik hele Royal Arena til at danse
Søndag aften var der besøg af Jason Derulo i København, han indtog og overtog hele Royal Arena og det gav en skøn popfest. Læs vores anmeldelse her.
Royal Arena var fyldt, men dog ikke overfyldt, med et særdeles veloplagt, lækkersultent og entusiastisk publikum, som var mødt op for at få en bid af dette veldækkede dessertbord, som koncerten skulle vise sig at blive til, da én af poppens kongelige;
Jason Derulo indtog i øvrigt scenen ret hurtigt efter den annoncerede starttid…
Han blev mødt af et overdådigt brøl, da han tonede frem på scenen iført en jakke i sølvglimmer og generelt var der en del bling, for både øjne og ører med på scenen, under hele showet, for dette var ikke bare en koncert.
Det var nærmest et overflødighedshorn af fest og farver, et kagebord, hvor den ene kage efter den anden, var både velsmagende og fyldt med lækker cremet karamelfyld, der lige var overdrysset med lidt knasende krymmel, som nærmest grådigt blev indtaget i overflod af den nærved 70% kvindelige publikummer og deres velmente mandlige ledsagere, som alle viste sig overordentligt lækkersultne.
Og lækkersulten blev faktisk stillet ganske godt: Der var nogle af branchens mest sexede dansere, et velspillende og engageret band, samt en oplagt Jason Derulo, som var kommet for både at blive set og vise lidt hud frem
– og ikke bare for at spille en plade, for så at smutte hjem igen under dynen igen.
Han var der tydeligt for at feste og blev på én gang mødt af forventninger og glæde, som han næsten til fulde levede op til.
Og selvom han og hans ensemble, tydeligt var professionelle, velskabte og veltrænede, kunne man mærke deres glæde ved at vise sig frem, langt ud over scenekanten
-Her blev ingen efterladt til kedsomhed eller sofahjørnet.
Kagebuffeten bestod af en skønsom blanding af både helt nye sange fra hans 2024-album Nu King og så et væld af hans større hits gennem tiden:
Blandet i et skønsomt mix af duetter og nyere fortolkninger af andre kunstneres samspil med JD, som alle blev præsenteret ledsaget af både pyro, laserlys, røg og videosekvenser og meget festlige grafik i et væld af farver på både kostumer og de lækre store skærme, som fyldte hele bagvæggen.
Her blev det tydeligt hvorfor Jason Derulo også vandt en voksende fanskare gennem SoMe: Han er nærmest født til at mestre disse medier.
Og heri fik publikum også lidt kærlige, men mærkbare prik til SoMe’s omgang med kærlighed og medmenneskelighed, hvor Derulo supplerede med små anekdoter og lidt velment lommefilosofi; om aldrig at opgive drømmene eller glemme at kærlighed, hvor flygtig den end er, altid kommer og livet går videre, trods modgang -Et budskab som blev vel modtaget af især det nu meget opvarmede kvindelige publikum.
Af kunstnere vi mødte var der bl.a Nicki Minaj, som delte tallerken med
Ty Dolla $ign om Swalla.
Ligesom Michael Bubblé i Spicy Margarita blev serveret med varme og sensualitet, der fik temperaturen til at stige endnu mere mærkbart i salen.
Det bedste var dog da Derulo ville fremføre megahittet Talk Dirty..
Allerede da de første toner slog an, væltede brølet fra publikum ind over scenen og publikum begyndte at synge så højt, at Derulo måtte stoppe et øjeblik, fordi han ikke kunne høre sig selv fra monitoren…
Alle lo og da det så alligevel gentog sig ved 2 fremstilling, valgte Derulo at følge med publikum og gik tydeligt overvældet i dialog med publikum, hvorefter man en 3. gang sammen fyrede sangen af med sådan en intensitet, at der ikke var flere tørre trusser i salen, slet ikke da han så smed tanktoppen og fremviste sin egen glinsende overkrop:
Her ville jublen ingen ende tage…
Men man kan jo ikke indtage så megen kage og sex uden risikoen for et lille surt opstød:
Lyden virkede lidt klemt i begyndelsen, men efter de to første numre, virkede det til at lydfolkene igen fandt balancen fra lydprøven, dog var der lidt mere forstyrrelser i den cremede lyd, som dog IKKE formåede at ødelægge den festlige stemning, som alle var kommet i.
Herfra får Jason Derulo 5 ud af 6 stjerne, for en overdådig, flot, professionel og alligevel entusiastisk performance fra både ham og hans sexede og velsmurte ensemble.
★★★★★☆
Tekst: Jannis Flindt Eleftheriou.