FestivalnytKoncerterTopnavne

Legendariske Tindersticks slår et smut forbi Danmark

Kongerne af kammerpop giver koncert i Konservatoriets Koncertsal

Det fabelagtige ensemble fra Nottingham, som er karakteriseret ved en overdådig musikalsk formidling og instrumentering tilsat Stuart Staples’ karakteristiske nasale vokal, giver koncert i København 12/10. Det bliver Konservatoriets Koncertsal, som lægger gulv til.

Siden 1993 er det blevet til 13 studiealbums, adskillige EP’er og en hel del soundtracks for orkestret, som er berømte for deres afdæmpede stil og indlevelsesfulde numre. Der er vel nærmest ikke det instrument i musikhistorien, som ikke har optrådt på et Tindersticks-album?

Ophavsmændene bag klassikere som “Medicine”, “Patchwork”, “Travelling Light”, “Seaweed”, “How He Entered” og ikke mindst “Willow” (hvor skuespilleren Robert Pattinson sang for) plejer at være noget af et tilløbsstykke, når de gæster Danmark. Der bliver med garanti også udsolgt denne gang, hvor bandet også har spritny musik at supplere med.

Lignende artikler

Back to top button