Tournéen kommer i kølvandet på Tessas første album ”Tessas hævn”, der udkom i maj og som har været 3 år undervejs. Albummet er meget personligt og viser en ny, sårbar side af Tessa, som vi også fik at se under koncerten. For Tessa har noget på hjertet og er bevidst om, at hun er rollemodel for rigtig mange unge der lytter til hendes musik. Når hun kalder sine fans sin familie, er det gengældt. Sjældent har jeg set en kunstner få så mange gaver og blomster under en koncert, som Tessa fik. Hun er på alle måder den storesøster, lillesøster eller veninden, som altid kun er et beat væk – og nu står hun her i Store Vega for sidste gang på denne turné.

Tessa er stadig rapkæftet, fræk og provokerende. Men hun er heller ikke bange for at dele ud af sig selv. Fortælle om sin vilje til at lykkes og tage imod den hjælp, hun har fået undervejs, og arbejde benhårdt mod sit mål. Det er vigtigt at tage de rigtige valg for sig selv. Man kan godt være en bad ass uden at skulle rode sig ud i noget lort først, lyder budskabet.

Tessa tager sig god tid til at tale med sine sjakalinas under koncerten, og hendes tekster blandes med historier og vigtige budskaber om at stole på sig selv og turde sige fra, hvis man havner i en dårlig situation. Og det har Tessa været.

Engletårer er de tårer, der ikke kan grædes når man skal sidde i samme bus som sin overfaldsmand. Det er Tessas egen oplevelse. Det er en hudløs ærlig og sårbar tekst om at blive voldtaget. Før hun synger den, beder hun folk om at respektere, at det er svært for hende. ‘Vil I ikke være søde ikke at filme eller tage billeder imens? Det gør for ondt på mig at se det i mit feed bagefter, hvis I tagger mig. Og jeg elsker at se jeres opslag dagen efter. Men ikke den her sang, den vil ødelægge alle de andre gode oplevelser’, fortæller hun tydeligt berørt, før hun sætter sig på en skammel midt på scenen og med tårer ned ad kinderne synger Engletårer.

På gulvet står folk helt stille, holder vejret og knuger om hinanden. Kærligheden fra salen er ikke til at tage fejl af, da Tessa kort forlader scenen efter nummeret for at samle sig og de små hår på vores arme får tid til at lægge sig ned igen.

Da hun er tilbage, snakker Tessa videre til sine sjakalinas om Englevinger. ‘Den her sang vil jeg kun synge for jer, min familie. Jeg tror faktisk, det er sidste gang, jeg synger den! …Det er så vigtigt, at I fortæller nogen om det, hvis I har været ude for det samme’, siger Tessa.

Resten af koncerten er den rapkæftede Tessa tilbage, med humor, grin og et hold dansere, der ryster røv, så det kan høres helt ud på Blæstegnen. Tessa har endnu engang givet et gruppekram af en koncert til sine sjakalinas.

★★★★★☆

Foto: Una Streit Larsen.