AnmeldelseFestivalnytKoncerterKoncertgalleri

En skøn aften med JUNG i Viborg

Torsdag aften fik Paletten besøg af JUNG. En helt igennem godkendt koncert, læs her vores anmeldelse og se billeder fra koncerten.

Endelig! Endelig kan ’jung’ komme Danmark rundt på alle de gode spillesteder, de ikke har haft mulighed for at besøge tidligere.
For efter den enorme succes i 2019, hvor de debuterede, kom den berygtede pandemi og ødelagde de planer.

Men nu er tiden kommet, og ’jung’ glæder sig meget til at møde deres publikum i de tætte rammer, som spillestederne tilbyder:
“Vi glæder os helt utroligt meget til, endelig, at spille for alle jer dejlige mennesker på landets mange spillesteder.

Vi har endnu ikke haft fornøjelsen af et stående publikum i en sal, hvor vi er tæt på hinanden og kan brage energi af sammen.
Det skulle være sket for længe siden, og nu sker det altså!
Det ser vi satme frem til!”

 

Med sig har de to anmelderroste albums med fængende melodier og et unikt tekstunivers, der tilsammen med deres sound, skaber et univers, der ikke har dets lige i Danmark.

Og til trods for ’jungs’ korte levetid, så har bandet en imponerende række massive hits med i bagagen: ’Blitz, Baby’, ’Hun Kommer Tilbage’, ’Jeg Skal Nok Vente’, ’To Timer I Træk’, ’Forfra Forbundet’ og ’Tur Retur’.

’jung’ er Jonas Jung i front på vokal, Michael Hovmand på keyboard og Sigurd Boesen på guitar.
På turnéen backes bandet derudover op af Frederik Håkonssen på trommer.

Det er godt besøgt på Paletten. Et blandet publikum som kendetegner at JUNG netop tiltaler det brede publikum. Det er melodiske numre med meningsfulde tekster som leveres som kun de kan med følelse og eftertænksomhed.

Det er næsten som meditation at lytte til Jonas´stemme mens sindet slapper af til sjælerne og samtidig synger vi med på alle de nummere vi kender. Men der er også plads til helt nye af slagsen.

Jeg tror vi alle kender det. Vi lytter til musikken og pludselig rejser hårene sig på armene og det løber ned af ryggen med fryd. Den oplevelse havde jeg flere gange og det er DET der gør en koncert fed.

Lyden flyder bare ud mod publikum som en bæk af vellyd. De kan deres håndværk som gør det let og legende. Det er tæt op det perfekte setup til et sted som Paletten, hvor der er gjort noget ud af akustikken. Det er nemt at lytte til og ikke mindst rart at lytte til.

Og som sagt før er Paletten en af de steder hvor den lave scene gør at publikum og kunsterne kommer helt tæt på hinanden. Det gir bare det der ekstra at intimiteten er så intens, både til kunsterne og publikum. Det er en klar anbefaling at besøge dette sted og med et band som JUNG er det så tæt på 6 stjerner det kan komme unden at få det.

Jeg har lært at der altid er plads til forbedringer, her er det de helt små af slagsen så det bliver 5 stjerner herfra.

★★★★★☆

Foto: Torben Adsersen.

Lignende artikler

Back to top button