AnmeldelseFestivalnytKoncerterKoncertgalleri

Tessa på Posten i Odense

Lørdag aften var Tessa i Odense på Musikhuset Posten, hvor hun havde tredje stop på hendes Tessa Tour 23. Læs vores oplevelse og se billeder fra koncerten her.

Posten i Odense var 3. ud af hele 14. stop på “Tessa Tour 23”, som er første headliner-turné og kommer efter udsendelse af debutalbummet “Tessas Hævn”.

Den nye upcoming artist Shoko skulle varme op til aftenens hovednavn, selvom stemningen allerede fra start var helt i top i den totalt udsolgte sal. Shoko er en spændende artist med masser af power, men blev desværre slået lidt ud af nerver undervejs, men den store kærlighed fra det medlevende publikum hjalp hende igennem. Bliver interessant at følge Shoko fremover, og helt sikkert et spændende nyt navn på den danske musikscene.

Stemningen blev i top, og nærmest eksploderede da Tessa entrerede scenen, og spurgte om der var nogen “Bad Bitches” i Odense – det svarede publikum meget entydigt på, og hele salen var en stor flok “Bad Bitches” af alle køn.

Det var starten på den helt store fest, hvor alle i salen virkede til at kunne samtlige tekster fra start til slut. Man forbinder klart Tessa med Vestegnen, men Odense må være hendes 2. hjemmebane, Tessa har faktisk også det meste af folkeskoletiden boet i Bogense.

Der var et stort mekka af mobil telefoner svingende mod Tessa under koncerten, men under “Engletårer” fik Tessa publikum til at tage mobilen væk for en stund, så den personlige og intime tekst kunne komme helt ud til alle. En kraftfuld tekst, som vi må håbe også følges som “Tessas Hævn”.

Festen kom hurtigt tilbage på sporet, og det ene hit efter det andet afløste hinanden. Koncerten afsluttede selvfølgelig med monster hittet “Ben”, hvor publikum først sang nummeret acapella inden Tessa overtog og sluttede på toppen.

Foto: Johnny Ekelund Jensen

Setliste:

Okay
Så´n Der
Bitchsplain
Sjakalina
Ghetto Fabulous
Banken
Vil Du Med…
Lågsus
Stormvejr På Stenbroen
Engletårer
Sus
Lil Ballademager
Engangspik
Fløjtene
Aldrig Ku Li Dem
Snakker For Meget
Skank
Blæstegnen
Hvor Som Helst

Ding Dong
Glo På Mig
Ben

Det bliver til 4 stjerner ud af 6 til Tessa på Posten.

★★★★☆☆

I næste uge besøger Tessa så Train i Aarhus, Skråen i Aalborg inden hun tager til Slagelse Musikhus.

Foto & tekst: Johnny Ekelund Jensen

Lignende artikler

Back to top button