FestivalnytLine-up

De fem første navne til Samsø Festival 2024

Danmarks Hyggeligste Festival sætter de fem første navne på plakaten. Scarlet Pleasure, Ida Laurberg, Alex Vargas, Benjamin Hav & Familien og Magtens Korridorer er alle klar til Samsø Festival 2024.

Ja der er gang i den på markedet for offentliggørelser og i dag her Samsø Festival så sat de første fem navne på plakaten til uge 29 i 2024.

Der er tale m fem navne som er garant for god stemning og fest.

Første navn er:

 Scarlet Pleasure

Scarlet Pleasure er en dansk pop- og R&B-trio bestående af Emil Goll (forsanger), Joachim Dencker (trommeslager) og Alexander Malone (bass). Bandets medlemmer har kendt hinanden siden de var teenagere. Singler som “Déjá vu”, “Good Together” og “Limbo” har gjort trioen populær i Danmark

Debutsinglen “Windy” fra 2014 gav bandet deres folkelige gennembrud. Sangen blev P3’s Uundgåelige i februar samme år. Siden 2014 har Scarlet Pleasure fået flere og flere fans og nydt ros fra store dele af det danske anmelderkorps.

I 2020 udgav gruppen deres andet studiealbum Garden, som pladeselskabet også efter udgivelsen af albummet kom flere sange på.

Samme år som udgivelsen af Garden, så kom den danske filminstruktør og manuskriptforfatter Thomas Vinterberg ud med sin dramafilm Druk. Titelsangen til denne film er bandets sang fra 2019 What a Life, som på udgivelsen af sangen ikke streamede særlig bemærkelsesværdigt. Druk var med til at løfte og genoplive sangen, og nu blev bandet for alvor stort i Danmark.

Så glæd jer til at opleve Scarlet Pleasure live på Samsø.

 

Benjamin Hav & Familien

Benjamin Hav & Familien blæste i 2022 publikum bagover med deres anmelderroste liveshow. I sommeren imponerede de på sommerens festivaler, inklusiv en fuldkommen udsolgt koncertrække med Grøn Koncert. I efteråret 2023 lover Benjamin, at showet bliver større end nogensinde, når Benjamin Hav & Familien tager Danmark rundt med ’BIG SHOW!’. En turné der kulminerer med deres største koncerter til dato, når de spiller i Ceres Arena i Aarhus og Royal Arena i København. Med ’BIG SHOW!’ i rygsækken er Benjamin Hav & Familien igen klar til at indtage sommerens festivaler i 2024 hvor de altså kommer fordi Danmarks Hyggeligste Festival i uge 29.

 

Magtens Korridorer

Magtens Korridorer er en dansk rockgruppe. Magtens Korridorer opstod midt i 1990’erne og havde succes som liveband i det københavnske universitetsmiljø.

Magtens Korridorer er karakteriseret ved udelukkende at spille egne, dansksprogede, kompositioner med et ofte socialrealistisk indhold. Musikstilen er ukompliceret rock med en udadvendt dynamisk sceneoptræden.

Magtens Korridorer blev kendt i forbindelse med Tæskeholdet på Danmarks Radios P3 i 1997 hvor sangen “Hestevise” var en fast ingrediens i programmet. “Hestevise” er indspillet på Magtens Korridorers demo-cd fra 1996. Besætningen var på det tidspunkt: Johan G. Olsen (sang), Jacob Ihlemann (guitar), Rasmus Kern (guitar), Peter Bregnsbo (trommer) og Henrik Dylmer (bas). Samme besætning indspillede i 1998 Bagsiden af Medaljen, der ikke blev nogen større succes.

Magtens Korridorer fik sit kommercielle gennembrud i 2005 via P3’s Karrierekanonen med sangen “Lorteparforhold”, som udkom på albummet Friværdi indspillet af Johan G. Olsen, Rasmus Kern, Anders Ramhede (trommer), Terkel Møhl (bas) og Niklas Schneidermann (guitar).

Den 29. juni 2006 åbnede Magtens Korridorer Roskilde Festivalen på Orange Scene.

I 2024 er bandet så igen på landevejen og klar til en festival sommer, og ingen sommer uden Samsø.

 

Alex Vargas

Alex Vargas har stået ansigt til ansigt med tusindvis af mennesker i den ene udsolgte koncertsal efter den anden lige siden gennembruddet med ’Shackled Up’ i 2016, der samtidig sikrede ham prisen som Årets Danske Sanger ved Danish Music Awards.

Tidligere i år kunne der så igen meldes udsolgt over hele landet, da Vargas turnerede Danmark rundt i foråret – og sejrsgangen fortsatte hen over sommeren, hvor landets største festivaler fik besøg af sangeren med den store stemme.

Undervejs er der dog også indspillet ny musik, og året har indtil videre budt på Top 20 hittet ’Yougazer’, den energiske ’Mama, I’ve Been Dying’ og netop udsendte ’Pages’. Alt sammen nye toner fra Vargas, som til marts 2023 udsender albummet BIG BIG MACHINE.

Et album, der vidner om et mere udadvendt musikalsk udtryk – dog stadig drevet af Vargas’ imponerende vokalstyrke. Albummet er skrevet og indspillet med inspiration fra 60’erne og 70’ernes sangskrivning, og det har sat sit aftryk op indspilningsprocessen, fortæller Vargas:

“Jeg tillader mig selv at bringe lidt mere farve og kulør ind i musikken. Det har givet mig en mere legesyg tilgang til at lave dette album end tidligere. Et forløb hvor jeg har sat mig selv fri og ikke forsøgt at lade mig selv begrænse.”

Alex Vargas er det fejre navn til næste sommers festival på Samsø.

 

Ida Laurberg

Ida Laurberg optrådte i 2021 ved The Voice Awards med sine egne singler ”Personal Letters” og ”Feels So Loud”, og i selskab med den danske hitmager Tobias Rahim på deres duet ”Stimulanser”, hvor hun ved samme show vandt prisen for ”Bedste Nye Artist”. Hun har turneret med helt store artister som Jada, Nicklas Sahl og Calby, og der er lagt i kakkelovnen for en spændende fremtid for Ida Laurberg med masser af ny musik på vej.

Ida Laurberg udgav i december 2023 sin første dansksprogede single ”Terrier”; om at være lav, og om at “små hunde gør højest”. Ida har skrevet ”Terrier” i samarbejde med Andreas Odbjerg og hans faste kompagnon Daniel Thorup, og så er det produceret af Pitchshifters og Mads Dyrst. Ida fortæller om deres første session sammen: “Andreas spurgte mig som noget af det første, hvor høj jeg egentlig var, og vi blev hurtigt enige om, at det kunne være sjovt at skrive en sang, som handler om at være lav, og alt det som det indebærer.”

Her i efteråret har Ida så endnu engang lavet et stort radiohit, det er duetten med Andreas Odbjerg, “Jeg kan rigtig godt li dig”, du garanteret har hørt mange gange på landes radiostationer.

Nu kan du glæde dig til at høre alle Idas hits til Samsø Festival 2024, sammen med de andre navne er hun klar til Danmarks Hyggeligste Festival.

Spørgsmålet er så om du er klar og har styr på billetten. Hvis ikke så er billetsalget i fuld gang.

Hvem håber du bliver den næste på plakaten til Samsø Festival 2024.

Lignende artikler

Back to top button