FestivalnytGalleri

Galleri: Vibstock 2023

Lørdag den 9. september blev der på Paletten i Viborg, afholdt Vibstock Festival. Vores fotograf har samlet dette fede galleri til jer.

De optrædende på Vibstock er upcoming bands og kunstnere, der er relativt nye. Nogle har slået deres navne godt og grundigt fast, andre meget godt på vej.

Første band på scenen var South of Limbo, et ungt og relativt nyt band fra Middelfart. De skulle kæmpe ekstra hårdt, da de skulle åbne festen og konkurrere mod det gode og varme september vejr, der holdt folk ude lidt for længe.

Den næste på scenen var Jasser, der i sin lange hvide kjole lyste fint op og gjorde sit for at sætte en fest i gang.

Herefter fulgte dagens eneste rap i form af Trey & Zay. Med deres ensformige gang frem og tilbage på scenen, blev deres optræden desværre hurtigt intetsigende og vores udsendte mistede derfor interessen.

Eee Gee kom på scenen og gjorde det, som hun gør bedst: Betager publikum med sine bløde og fine stemme og får publikum til at sænke pulsen med sine lige så bløde og yndefulde bevægelser i kjolen med de store og flagrende ærmer.

Ussel gjorde sin entré på scenen iført maske, og jakke med hætten oppe og bare fødder.

Hurtigt var han på gulvet, nu uden hætten oppe og uden maske, blandt publikum, hvor han tydeligvis havde en fest tre numre i træk.

Ligeledes var hans saxofonspillende DJ også på gulvet til publikums begejstring.

En noget mere afdæmpet August Høyen overtog pladsen og førte publikum ned i gear. Noget mange virkede ganske tilfredse med.

Op i gear og tempo kom vi igen med Zar Paulo. Forsanger Emil Vams energiske og enestående bevægelser kan kun få alt og alle i nærheden i sprudlende humør, og med på fællesklap og fællessang.

Til at afslutte dagen havde Vibstock og publikum æren af Lord Siva.

Lord Siva måtte dog, for en kort bemærkning, forlade scenen i et af de første numre, da hans stemme knækkede af bevægelse.

Bandet spillede nummereret færdigt og Lord Siva kom tilbage til næste nummer.

Flere gange nævnte han selv, at han åbenbart var ret så berørt i dag, men også, at han elskede Viborg og ønsker at komme tilbage snart.

En meget fin dag i Viborg med et godt line up af ukendte og mere kendte bands.

Foto og tekst: Malene Vinge Jakobsen.

Lignende artikler

Back to top button