Festivalnyt

Den københavnske festival O Days har bekræftet datoerne for 2023

Nu kan du sikre dig billet til O Days, der for andet år i træk indtager havnefronten på Refshaleøen fra 3. - 5. august, 2023. Med en nysgerrig og samlende musikprofil samt med fokus på at inddrage lokale partnere i alt fra opbygning til mad og drikke, er der meget at se frem til over de 3 sommerdage. Festivalen har netop åbnet for billetsalget, hvor et begrænset antal Early Bird billetter sættes til salg.

O Days gjorde sit indtog på festivalmarkedet i sommer, da den med sin kunstneriske tilgang præsenterede københavnerne for en ny festivaloplevelse. Det er det danske mikrobryggeri ÅBEN der står bag, som er kendt for sine pop up fester i Kødbyen, og som igen i år kan præsentere en festival hvor helhedsoplevelsen handler om mere end musikken. Udover at byde på et unikt lineup af danske og internationale artister, har festivalen fokus på at inddrage lokale kræfter inden for mad og drikke samt sætte fokus på upcoming talenter inden for design og arkitektur. O Days var i 2022 én stor fest for de nysgerrige, og nu har du mulighed for at sikre dig billet til når ÅBEN sammen med Live Nation igen omdanner den grønne plads på Refshaleøen til et samlingspunkt for 5.000 mennesker fra 3. – 5. august, 2023.

 

Drivhus langs vandet og 3 m høje tribuner

Til årets festival kunne du som gæst opleve alt fra elektroniske verdensstjerner til eksperimenterende stjerneskud, der alle havde det til fælles, at der blev sat gang i festen. Lineuppet talte blandt andre canadiske Caribou, Romy fra The xx og amerikanske Channel Tres der med sit følge af dansere og glade hiphop vibes varmede stemningen endnu mere op på de varme sommerdage. Under den bagende sol kunne gæster nyde en 360-graders udsigt over indre København fra hovedscenens 3 m høje tribuner, eller nyde øl langs vandet mens DJs fyrede op for elektroniske sets i festivalens store drivhus. O Days garanterer, at programmet for 2023 endnu engang byder på et internationalt præget line up, hvor du kan opleve nogle af morgendagens stjerner samt etablerede favoritter.

O Days byder på mere end musikoplevelser, og du kan som gæst bl.a. tage del i smagninger, langbordsmiddagsmiddage, kreative workshops eller gå på opdagelse blandt pladsens designinstallationer. En del af konstruktionerne udvælges gennem festivalens egen arkitektkonkurrence under navnet O / Create 2023, hvor upcoming talenter i branchen får mulighed for at kreere værker med fokus på genanvendelse af materialer og et liv efter festivalen. Mere info følger i starten af det nye år.

Hvornår: 3. – 5. august, 2023 Hvor: Sønder Hoved, Refshaleøen

 

Billetter: I forbindelse med annonceringen har festivalen sat et begrænset antal Early Bird billetter til salg. Når du at få fingrene i en Early Bird billet, kan du se frem til at opleve alle 3 dage for 700 kr.

Prisen på 3 dages-billetten stiger, når de første hovednavne annonceres i starten af det nye år eller når Early Bird er udsolgt.

Køb din billet her: http://bit.ly/3hoelrX

 

Om O Days

O Days er en 3-dages festival på Refshaleøen i København afholdt for første gang i august 2022. Det er det danske mikrobryggeri ÅBEN, der er initiativtager til festivalen, og som i partnerskab med Live Nation og bookingbureauet Manna står bag O Days / 2023. O Days finder sted på Sønder Hoved, Refshaleøen fra d. 3. – 5. august 2023, med plads til 5.000 gæster pr. dag. I 2022 var Channel Tres, The Avalanches, Romy fra The xx, Chinah og When Saints Go Machine blandt navnene på musikprogrammet. Læs mere om O Days på hjemmesiden www.odaysfestival.dk.

Lignende artikler

Back to top button