Vinterferie i vulkanens skygge

Vin, velstand og antik ketchup. Udstillingen “På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum” på Moesgård Museum omkring netop byerne Pompeji og Herkulanum, og hvordan de for næsten 2000 år siden mødte sit endelig i et inferno af aske, giver et fantastisk øjebliksbillede i, hvordan livet var som borger i verdens magtcentrum. Moesgaard Museum formår ikke kun at skildre rædslerne, men også oplyse hvordan byens beboere levede, spiste og havde sin daglige gang. Med flotte illustrationer og informative tekster bliver man ført ind i en anden verden.

Da jeg kom gående ind ad døren, var det med en folkeskoleklasse i hælene. Og som udstillingen skred frem, kunne man nærmest se på deres ansigter, hvordan de blev mere og mere investeret i historien bag. Ingen af dem brugte meget tid på telefoner, for montrerne er placeret, så uanset hvor man kigger hen, så er der altid noget spændende at se. Og i forbindelse med vinterferien har Moesgaard Museum givet udstillingen et nøk op på deltagervenligheden. Man kan komme ind og dreje på skæbnens hjul. Og selv bestemme sin kurs gennem de antikke gader. Så træffer man de rigtige beslutninger, overlever man vulkanen.

Mange kender Pompeji, lidt færre nok Herkulanum, og de ved, at der var noget med en vulkan. Lige netop hvorfor fundet er blevet cementeret som et af de vigtigste arkæologiske fund i verdenshistorien er nok gået mange næser forbi. Men Moesgaard Museum viser lige nøjagtigt, hvorfor talrige arkæologer har forelsket sig i de to byer. Skydedøren til udstillingen er en portal til fortiden. Med snedige effekter som lyde og kighuller til de mindste sørger udstillingen for, at det eneste der adskiller dig fra en spadseretur i den antikke verden, er din egen fantasi.

Hverdagen:

Nogle ting ændrer sig ikke. Graffiti, der forestiller alt fra en slange til almindelig tekst, pryder alle væggene og tilfører en vis realisme til udstillingen. Også dengang var det sjovt at tegne penisser på væggene.  Det er ikke det polerede Rom, man læser om i skolebøgerne. Det her var rent faktisk sådan, det så ud. Man kan lige forestille sig, hvordan bageren har stået og bakset foran ovnen, hvordan krejlerne på markedet har forsøgt at vriste flest mulige mønter ud af de handlende. Og hvordan stanken fra Garum, den populære fiskesovs romerne brugte, som farmor bruger salt, har fået hårene i næsen til at slå en krølle. På en info tavle står der, at det blev brugt lige så flittigt ”som vore dages ketchup”. Uanset hvilket samfundslag man tilhørte, var fiskesovsen noget man kunne blive enige om.

På besøg i de riges villaer:

Forskellen på rig og fattig er ikke til at tage fejl af, når man det ene øjeblik kigger på krukker fra et mellemklassehus, og det næste står man nu foran et springvand omringet af guldsmykker i montrer. De majestætiske statuer af græske sagnhelte og guder kigger ned på en, til baggrundsstøjen af rindende vand. De var rige, og de havde råd til at vise det. Forskellen på dagligdagsting siger alt. Pompeji og Herkulanum var antikke handelscentrummer og man kan tydeligt se, hvilken rigdom det har ført med sig: god vin, marmor, guld og slaver.

Katastrofen:

Som man følger udstillingen og suger fortiden til sig, kommer man ind i et dunkelt belyst lokale, og bliver mindet om den menneskelige tragedie. Det er hjerteskærende historier om personer, der i deres sidste stunder har fyldt favnen med værdier og søgt tilflugt i bådehuse ved havnen, som ikke rigtig tilbød nogen beskyttelse fra naturens kræfter. Men det er det udstillingen kan. Man får først et levende billede af, hvordan det var at færdes i byerne. Og lige så pludseligt som vulkanen overrumplede indbyggerne, bliver man overmandet af ofrenes silhuetter, der fylder udstillingens sidste lokale.

Særudstillingen kan opleves på Moesgaard frem til 10. maj. Der er dog ekstra meget guf at hente for de interesserede i vinterferien, hvor der skrues op for aktiviteterne med bl.a. videofremvisninger og foredrag.

Læs mere på Moesgaards hjemmeside.