Koncerter
Bogcafé og hyggeligt samvær på Ørum Bibliotek
- en aften med hygge, gode bøger og samvær med andre læsere
Julens travlhed er ovre og et nyt læseår står for døren. Måske lå der bøger under juletræet? Hvis ikke, så kan du finde de gode læseoplevelser på biblioteket.
Mandag den 13. januar kl. 19.00 kan du på Ørum Bibliotek få inspiration til dine kommende læseoplevelser i vintermørket, når et par af Viborg Bibliotekernes ansatte anbefaler gode bøger.
”Bibliotekets bogcaféer er et pusterum fyldt med inspiration og gode tips”, fortæller biblioteksassistent Hanne Stensig, som er en af initiativtagerne til aftenen.
Bogcaféen er for dig, der holder af gode bøger og levende formidling.
Arrangementet holdes på Ørum Bibliotek, og der er fri entré. Biblioteket byder på kaffe og lidt sødt i løbet af aftenen.