Koncerter

Classic Race Aarhus giver efter og dropper Formel 1

For eftertiden skal du tage til udlandet, hvis du vil opleve Formel 1-biler andre steder end på skærmen. Classic Race Aarhus giver nu efter for presset om at sænke larmen og sløjfer Formel 1-bilerne i 2020.

Det var tæt på, at løbet i sommer slet ikke fik lov til at køre, da der var problemer de lovmæssige lydgrænser. Efter gennemgående målinger viste det sig, at grænserne ikke bliver brudt. Heller ikke af Formel 1-bilerne, der har det klart højeste støjniveau.

Naboerne vil kompenseres
Stort set siden CRAA blev afholdt første gang i 2010 har der været klager fra enkelte boligejere i området. De senere år har der kørt en sag, hvor otte boligejere kræver erstatning af Aarhus Kommune på 63.000 kr. Det beløb, det vurderes, at de involverede måttet betale for at blive genhuset i dagene under løbet, fem år tilbage. Indtil videre har de ikke haft held i sagen, men nu har direktør Poul Dalsgaard, altså vagt at komme boligejerne i møde.

”Vi vil så vidt muligt altid gerne komme naboerne til løbet i møde. Derfor har vi besluttet at sige farvel til de gamle Formel 1-racere. Det er dem, vi hører generer naboerne allermest. I lydmålingerne er det også Formel 1-bilerne, der er tættest på de maksimale grænser, løbet køres under. Da det samtidig bliver sværere og sværere at samle et Formel 1-felt, er det nu et passende tidspunkt at skifte denne klasse ud med andre spændende og mindre larmende biler,” siger han på CRAA.dk.

Også slut med to hjul
Det er ikke kun Formel 1-bilerne, der pilles af programmet. Motorcykelinteresserede må også gå forgæves, da dette indspark også får kniven for at tækkes naboernes ønske om fred og ro.

”Motorlyd hører bestemt med til et godt racerløb, og vi har altid overholdt myndighedernes krav, men kan vi hjælpe naboerne uden at det går ud over vores gæsters oplevelse, så gør vi gerne det. Derfor har vi også besluttet at droppe motorcyklerne til næste års løb,” lyder det fra Poul Dalsgaard.

Siden grundlæggeren af Classic Race Aarhus, Niels Brøchner, fik trukket Formel 1-bilerne til byen i 2011, har det være det helt store tilløbsstykke. Så nu er spørgsmålet så, om ikke det altså får konsekvenser for oplevelsen.

Classic Race regner med, at 40.000 mennesker tager turen til området omkring Mindeparken, når den 11. udgave af byens racerfest afvikles d. 15. – 17. maj.

Kommer du til at mangle Formel 1-bilerne til maj?

Lignende artikler

Back to top button