Koncerter

Onsdagsforedrag: Sol over land

Holstebro Museum åbner i efteråret 2019 sin nye udstilling “Det eventyrlige Loft” med 14 fortællinger om den vestjyske historie fra istidens afslutning
indtil i dag. Ved foredraget fortælles om en af disse – nemlig om bronzealderen, der er perioden fra 1750-500 f.Kr. Temaet for foredraget er at rejse. Både at rejse ud i Europa for at etablere handelsforbindelser, så man kan skaffe bronze hjem til landet, men også om at rejse til “den anden verden” – om guderne og mytologi. Centralt i fortællingerne står solen – både fordi bronzealderen var en forholdsvis varm og solrig periode, men også
fordi solen er omdrejningspunktet i bronzealderens mytologi.

Foredraget arrangeres af Holstebro Museumsforening i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet. Medlemmer af Holstebro Museumsforening har gratis adgang – for ikke medlemmer koster det 50 kr.

Foredraget begynder kl. 19.30 i foredragssalen på Holstebro Museum. I pausen er der mulighed for at drikke kaffe/te og nyde kage. Dette bestilles og betales i caféen før foredraget.

Nyhed! Fra oktober til marts er der mulighed for at spise i Museumscaféen inden foredraget begynder. Dagens ret tilbydes for 158 kr. Bordbestilling er nødvendig på telefon 22 398 398 og gerne inden kl. 12.00 på dagen.

 

ONSDAGSFOREDRAG
Onsdag den 20. november 2019 kl. 19.30

Holstebro Museum

Museumsvej 2B
7500 Holstebro

v/ Museumsinspektør Niels Terkildsen, Holstebro Museum

Lignende artikler

Back to top button