Koncerter

TRAIN præsenterer HYMNS FROM NINEVEH

En stor efterårshymne til kærligheden 

Efteråret er kommet og Hymns from Nineveh er klar med sin anden dansksprogede single, KastanjerKastanjer kommer samtidig med løftet om et nyt Hymns-album til februar næste år. I forlængelse af albumudgivelsen tager Hymns from Nineveh på Danmarksturné med fuld bandbesætning. 

I august brød Jonas H. Petersen tre års udgivelsesstilhed omkring Hymns from Nineveh med sangen Stråle – Tåre – Dråbe, og den er blevet taget meget varmt i mod både på streamingtjenester, på radio og i tv. 

Jonas H. Petersen har siden debuten etableret sig som en af de stærkeste sangskrivere, vi har herhjemme. Han er bærer af en ældgammel tradition, der gennem poesi og sang giver sprog til vores fælles erfaringer, giver perspektiv og skaber refleksion. 

Og så kan han gøre det i en popsang. Det understreger han igen med den nye single Kastanjer, som er en poetisk griben af kærlighedens væsen. 

I spændet mellem det hverdagsagtige og det evige søger Kastanjer intet mindre end at give sprog til, hvad kærligheden er for en størrelse. I formen – både den lyriske og den musikalske – undersøger den modsatrettede bevægelser og skaber en balance mellem det lyse, det mørke, det lette, det tunge, det konkrete og det metaforiske. 

”Der er et gennemgående håndmotiv i sangen. Min hustrus hænder, der sætter blomster i vaser og mine hænder, der samler kastanjer til hende på hendes fødselsdag. Og så er der de helt store følelsers hænder – tilværelsens ukendte hånd, der kaster os ud i de frieste fald – og troens hånd, der griber os i faldenes dal. Begge hænder – de bittesmå hverdagsting, og de kæmpestore, strygerbesatte dybder – er billeder på kærlighedens væsen”, udtaler Petersen om sangen. 

Kastanjer opstår der en ligevægt mellem kærlighedens gensidige bevægelser. Kærligheden i de små ting, vi gør for hinanden, i det ansvar, vi bærer for hinanden, i den fælles smerte, vi deler. 

”At vi ikke er alene med smerten i verden, at vi skal bære hinandens byrder, er et centralt budskab i Kastanjer. Det er noget, jeg har brug for at høre, men også noget af det, jeg som sangskriver er kommet for at sige.” 

Kastanjer er andet udspil fra et kommende dansksproget album fra Hymns from Nineveh, der udkommer i februar 2020 og får titlen Sindets Asyl. Kastanjer udkommer via Okavango Records. 

Hymns from Nineveh kan opleves live i fuld bandbesætning til denne intime forårskoncert på Train.

 

✖ Train Live, Aarhus
✖ 16. april 2020

✖ Koncertstart kl. 20.00 (Dørene åbner kl. 19.00)

✖ DKK 200,- (+ gebyr) 

✖ Forsalgslink: https://www.ticketmaster.dk/event/200416?language=da-dk&camefrom=train&brand=dk_train

✖ OBS! Begrænset kapacitet

Lignende artikler

Back to top button