Koncerter

Thyborøn-musiker fuldender Æ’ Westerhawsfest

200 gæster har allerede købt billet til Æ’ Westerhawsfest den 28. februar 2020 i Midtpunktet Thyholm. Her
går de to Thyborønbands, Tørfisk & the Grandfætters, nemlig på scenen og giver dobbeltkoncert, hvilket
ikke er sket så ofte.
Men nu er Thyborøn-musikeren Marius Grønkjær også kommet på plakaten og fuldender derved
”Thyborønfestivalen” i Hvidbjerg, Thyholm. Den rutinerede sanger og guitarist spiller op til dans sammen
med sin makker og lover at skabe en fest så træbenene kan svinges på dansegulvet.
”Der er efterhånden tradition for gode og sjove fester i Midtpunktet. Fester, som godt kan give lidt ondt i
hovedet og stive stænger når man vågner dagen derpå. Så nu hvor Marius & Co også er på plakaten kan vi
nok engang tilbyde en god fest med lidt for en hver smag og en fest hvor flere generationer kan samles.
Tørfisk og Grandfætters koncerterne er siddekoncerter, men når vi har sunget og grint af sammen med dem,
er det tid til at få forbrændt nogle af kalorierne fra den gode fiskebuffet fra Tambohus Kro, som jo nydes
inden koncerterne, så Marius har lovet at finde dansenumrene frem.” Kristian Hedegaard, Centerleder
Midtpunktet Thyholm.
Dette er en unik mulighed for at opleve Thyborøns og nok Vestjyllands største musikalske talenter og
ikoner. Ta’ naboer, familie og venner med til en underholdende aften i Midtpunktet og hør suset fra
Westerhawet pakket ind i dejlige toner spillet af de fantastiske mænd fra Thyborøn.
Billetter købes på midtpunktetthyholm.dk

Lignende artikler

Back to top button