AnmeldelseFestivalnytGalleri

Dry Ice på Roskilde Festival

Ice Spice danmarksdebut var uengageret og uden spice. Læs her vores anmeldelse af koncerten på Roskilde Festival.

Ice Spice danmarksdebut var uengageret og uden spice. Efter et 15 minutters langt DJ- mix fra Ice Spice’s medbragte DJ og faste producer RiotUSA, kom rapperen selv endelig på scenen til et halvtørt show.

Ice Spice var på scenen sammenlagt 35 minutter, og leverede et nogenlunde sammenhængende show, men uden meget tilstedeværelse fra rapperen selv. Rapperen vandrede lidt fra side til side, og leverede mest af alt det hun er bedst til, og nok mest kendt for, sin skandaløse twerking.

RiotUSA spillede sit mix med skrattende lyd og små udfald, hvorefter Ice Spice leverede sin setliste med lidt forpustet stemme, og en kende monotont, dog godt bakket op af sit backing track. Hele showets grafiske skærmshow gjorde det også svært for gæster at følge med i showet, da skærmene ofte kørte med grønne outlines på rapperen, som var vist i sort/hvid, og med en metro kørende ind over skærmen, så gæsterne kun kunne se glimt af Ice Spice i vinduerne. En idé som ellers er sjov, men blev eksekveret forkert.

Rapperen lallede rundt iført en halvgennemsigtig, meget lårkort kjole, med direkte udsyn til sorte trusser, som gladeligt var til skue for pladsens gæster.

Ice Spice er kendt for sin personlighed og hits på sociale medier, men hendes katalog er desværre stadig for lille, og hendes liveperformance-erfaring ikke klar til den store scene.

Flere gæster fik dog hurtigt nok af den Amerikanske rapper fra New York, og forlod pladsen halvvejs gennem showet.

★★☆☆☆☆

Lignende artikler

Back to top button