FestivalnytLine-up

Den hurtigste knallert på havnen

Suset Festival og Maxi Maniacs inviterer til knallertræs på Esbjerg Havn lørdag den 17. august kl. 12, hvor vi kårer årets hurtigste (og langsomste) knallert på havnen.

Maxi Maniacs er Esbjergs stolte knallertklub med afdelinger i hele Danmark og en moderklub, der siden stiftelsen har holdt til i Esbjerg. Under Suset Festival rykker de ind på Esbjerg Havn med deres flotteste og hurtigste knallerter, og selve festivalpladsen omdannes til en bane for et legendarisk knallertræs og en helt unik festivaloplevelse.

Ræset deles op i 2 kategorier, når der dystes om at være både den hurtigste og den langsomste knallert på havnen. Som festivalgæst har du mulighed for selv at ræse med. Har du en 1-gears veteranknallert, og har du lyst til at deltage i ræset, så kan du ansøge om at deltage på mailen knallert@suset.dk, hvor du bedes sende fulde navn, adresse, og knallertmodel samt kort introduktion til dig selv senest den 1. august.

Maxi Maniacs holdfoto

Der er et begrænset antal pladser i ræset, som fordeles af Maxi Maniacs, efter ansøgningsfristen er udløbet. Som deltager i ræset modtager man adgangsbillet til festivalen.

Er man ikke så heldig at have sin egen knallert, vil der efter ræset være mulighed for at få en prøvetur på Maxi Maniacs’ egne knallerter. Maxi Maniacs kommer også til at være værter i deres helt egen bar på festivalen, hvor Susets gæster har mulighed for at komme og hilse på ræsets stjerner og feste i knallertbaren ’Garagen’.

Det fulde program er offentliggjort
Når Danmarks helt nye festival løber af stablen på havnen i Esbjerg, bliver det med de følgende 17 kunstnere: Teddy Swims, Nik & Jay, D-A-D, Medina, Andreas Odbjerg, Anne Linnet, Magtens Korridorer, Malte Ebert, Noah Carter, Tessa, Barselona, Gobs, ICEKIID, JJ PAULO, Pil, Oh Land og Sebastian Wolff. Der vil desuden blive offentliggjort madprogram og særlige events, der kan opleves til Suset Festival.

Læs mere om billetter på www.suset.dk

Lignende artikler

Back to top button