FestivalnytLine-up

Sølund Musik-Festival skifter ud

Sanne Salomonsen som skulle have spillet på Sølund Musik-Festival har meldt afbud. Istedet er det Hardinger Band som får lov til at åbne festivalens store scene.

Rock-mama Sanne Salomonsen har meldt fra til dette års Sølund Musik-Festival, verdens største festival for udviklingshæmmede. Grunden hertil skriver festivalen ikke noget om, og hendes koncert i Helsingør tre dage forinden er ligeledes aflyst. Den annoncerede koncert dagen efter er fortsat på sporet, så det tyder på det heldigvis kun er et midlertidig problem.

Der kommer dog ikke til at være stille i Salomons fravær, for Hardinger Band tager over. De bliver markedsført som Shu-bi-dua version 2.0, hvilket ikke er helt forkert, idet de fleste af medlemmerne er fra netop Shu-bi-dua. Repertoiret er selvfølgelig også Shu-bi-duas gamle katalog af festlige sprogblomster og fed rock.

Hardinger Band er i år i gang med jubilæumstur i anledning af at Shu-bi-dua så lyset for første gang for 50 år siden, hvor de hittede med “Fed Rock” og hurtigt blev et af landets mest populære bands.

Andre navne på Sølund er bl. a. Benjamin Hav & Familien, Drew Sycamore, Magtens Korridorer, Fyr & Flamme og selvfølgelig publikumsfavoritten Birthe Kjær og hendes Feel Good Band.

Lignende artikler

Back to top button