FestivalnytTopnavne

Liam Payne fra One Direction er død I Buenos Aires

Det tidligere medlem af boybandet One Direction, Liam Payne er død efter et fald fra et hotel i Buenos Aires. Det oplyser flere medier her til aften.

Den 31-årige musiker Liam Payne er ifølge et argentinsk medie fundet død efter et fald fra tredje etage på et hotel, skriver Reuters.

– Sangskriver og guitarist Liam James Payne, tidligere medlem af One Direction, har i dag mistet livet efter at være faldet ned fra tredje etage på et hotel i Palermo, skriver politiet i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Palermo er et kvarter, der ligger i den nordlige del af den argentinske hovedstad.

 

Back to top button