FestivalnytGalleri

Festivalmad: Djævelsk god mad på Copenhell

Uden mad og drikke spiller rocken bare ikke… Vi har taget et kig på festivalmaden på Copenhell 2024.

En lettere omskrivning af det gode gamle ordsprog virker faktisk ret så passende for Copenhell Festivalen, for ikke blot havde man sikret publikum og optrædende kunstnere alskens mad og drikke, man havde endda også udvidet det traditionelle repertoire; pølser, pizza, pita og burgere, med lidt frækkere supplementer,
-Måske var det inspirationen fra de mange forskellige nationaliteter, der besøger festivalen, måske var det brisen fra de klimapolitiske vinde eller også måske blot lysten til en slags fornyelse, som havde bragt flere tilbud ind på pladsen – Jeg véd det ikke, men oplevelsen var da til at føle på:

Af de mere traditionelle tilbud, dog i den absolut mest velsmagende ende, finder man eks.vis en velmarineret og utroligt mør flankesteak, der nærmest smeltede på tungen. Kødet blev garneret med lækker bagt kartoffel og rigeligt med cole slaw hos Flankenstein

Pladsens nok bedste cheeseburger, blev indfanget hos, efterhånden legendariske Kristinedal, som igennem flere årtier nu har serveret lækkerier på flere gode festivaler, hvor ALT naturligvis er hjemmelavet, selv milkshaken, som først bliver rørt sammen i køkkenet – så bliver det næsten ikke friskere..
-Rygter vil i øvrigt vide, at man i gamle dage selv opdrættede det specielle oksekvæg, der blev brugt til kødet -Tal lige om bæredygtigt her!

Hos Risotto Inferno kunne vi få en forfriskende Pasta Carbonàra eller en risotto, marineret med alternative, men delikate saucer og lækkert knasende fyld, bestående af friskt ristede insekter, og tilsat utroligt delikate og knasende sprøde bacon bits, udviklet og fremstillet af en skønsom blanding af italienske og danske kokke, og med velsmag der gjorde de fleste festivalgængere glade i maven.

Her i sommerferiens spæde begyndelse var sydens varme sol og asiens smukke palmestrande naturligvis også repræsenteret her: Man kunne smage en vaskeægte Græsk Gyros (den originale kebab) hos Strangas og thaimad var med sin velsmagende lethed og variation, tilgængeligt hos flere forskellige udbydere.

Et andet mere eksperimenterende alternativ var hotdogs, hos Surfers from Hell, der af udseende så virkeligt indbydende og tillokkende ud. Lækre bløde og gyldne briochelignede brød, hvori pølsen blev serveret med frisksnittet grønt, som udgjorde en smagfuld garnering til balancen mellem det sure og det søde der skulle opveje den temmelig gennemtrængende smag af rejer og torsk, som var hovedingrediensen i pølsen…
 -Det var en oplevelse og selvom jeg vitterligt elsker havets mange frugter, herunder Surf’n’Turf-konceptet, var jeg nu ikke var helt tilfredsstillet.


Men som de selv fortalte det, så var de i fuld gang med at produktudvikle, så næste års besøg, tegner til at blive spændende…

Selvfølgelig var der også gris -og masser af det: Du kunne få alskens griseri i form af flæskestegssandwich, stegt flæsk, bacon i strimler og stykker og håndbidder og der var et næsten overvældende antal udbydere, at vi aldrig rigtigt kom igennem. Dog prøvede vi en klassiker; en flæskestegssandwich mit alles og den var for såvidt fin, dog var sværen blød og let sjappet, som havde den ligget lidt for længe og saltbalancen var til den meget lette side…
Men vi noterede at det nok var en enlig let vingeløs svane, for der var også stor søgning på maden her og publikum så glade ud, når de gik derfra igen.

Smørrebrød, hjemmebagte brød/boller og andet godt, havde også fundet sin vej ind til rockens afgudsdyrkere på pladsen, men desværre nåede vi ikke lige at teste dem i denne omgang -Det må naturligvis blive næste år…

Og som rosinen i …nåh nej…
Og er man til de mere grønne alternative retter, hvor kødet måske er helt fraværende, oplevede vi en mængde af fristende og tillokkende tilbud hos langt de fleste madboder, der som noget helt naturligt også tilbød især vegetariske, men også enkelte veganske retter som blev fremstillet med lige så megen entusiasme og kærlige, som andet.

Lignende artikler

Back to top button