AnmeldelseFestivalnyt

Northside blev fuldstændig Daðificeret

En mudderpøl i Aarhus blev base for islandsk særklasse

Måske du husker Daði Freyr fra sidste sensommers danske koncerter i Aalborg, Aarhus og København? Ellers kan du få et lille hint om, hvem duden er ved at klikke på hans navn lige her over. Chancen genopstod her til eftermiddag for alle Northsidere, og et fromt ønske kunne have været et drivhus a la det i Aalborg til at holde vandet væk, for i Aarhus i dag var der åbnet for sluserne ovenfra. Men det er vilkårene på vores bredde- og længdegrader, og på trods af det, så var det op til Daði at skabe den Northside-fest, som han forud på de sociale medier havde lovet: “Hvis du ikke kan lide fest, så skal du nok ikke komme til mit show – for det bliver en fest”…

Våd indsejling

Da publikum gik fra Echo-scenen, var der flere, der sagde: “Hold kæft, hvor var det sjovt”. Jamen hallo, var det ikke en koncert da? Jo, det var det også. Men ja, det var også skidesjovt. Sjovt var vejret som nævnt ikke. Eskelunden var ét stort mudderbad og langt flere publikummer var på vej væk fra pladsen end omvendt, da undertegnede trådte ind. En lille halv time før koncerten var der lige præcis ikke en eneste fremmødt foran Echo, og man kunne i sit stille sind frygte, at Daði ville stå mutters alene og spille for Hr. og Fru Vandpyt. En blev til to blev til fire… Langsomt, men stødt stigende, dukkede de mest hardcore-Northsidere op, ja, eller nærmere de publikummer, som alligevel ikke kunne blive mere våde. Regntøjet havde simpelthen givet op og lignede nu bare en gammel reklame for United Colors of Benetton.

Tilegnet dagens publikum

Introduceret af hovedpersonens voice-over blev tilskuerne takket for fremmødet og ind kom en regnfrakkeklædt Daði Freyr, som var han “én af os”. “Thank You” var første skæring, og ingen som den kan sætte en grundstemning, der sidder lige i skabet. Folk, der aldrig har set Freyr før, undrede sig måske over, at han taler udmærket dansk. Ved koncertens tredje nummer havde Daði muligvis planlagt at spille sin ballade “Sunshine”, men vejret taget i betragtning, så nævnte han, at det ikke gav nogen mening. I stedet for lød det, at vi skulle have en sang, som var skrevet særligt til Northsides publikum. Folk slog en latter op, for man forventede naturligvis, at der var tale om et andet planlagt nummer på en stramt koreograferet sætliste. Den gode Daði solo-freestylede sangen “Det Regner På Northside, Men Det Er Lige Meget, For Her Er Så Mange Smukke Mennesker”. Altså det var både med vers og omkvæd, og selv de to medsammensvorne musikere på scenen stod med åben mund og polypper. Altså det kan han, Daði, der er så bundmusikalsk, at han i nu’et kan lave en instrumentering, rytme og sangtekst med rim og hele skidtet. Grinene lagde sig ikke, da han kort efter fortalte, at det er en sang, der skal finpudses lidt og at titlen blot er en midlertidig arbejdstitel.

Er manden komiker?

Entertainer af Guds nåde, og med blik for detaljen og komikken. Charmer sig ind med referencer til Lego, Tuborg, Rasmus Seebach og Kaj og Andrea. Hjælper med at oversætte de mest simple engelske titler til dansk, som om vi aldrig har gået i skole. Beder publikum om at stikke deres lillefinger op i luften og vinke med den, for derefter at konstatere: “You’re Weird”. Pjatmås var han, da han stjal sin percussionists uåbnede øl. Satiriker, da han fortalte, at hans guitarist Hafi tre gange var kåret som den mest sexy mand på Island. Senest havde Hafi været inde i en “unsexy period”, spøgte Daði, som om Hafi var særligt uattraktiv, som han stod der og klimtede på strengene. Publikum var helt smadrede af grin og samtidig fik de gode latterpauser, når Daði foldede hele sit vingefang af moves og fagter ud fra scenekanten, når musikken og stemningen greb ham. Vi fik både islandske sange som “Kemur Þér Ekki Við” og “Endurtaka Mig”, en enkelt på tysk i form af “Bitte” (Freyr bor til dagligt i Berlin) og ellers en masse engelske som “Moves To Make”, “Somebody Else Now” og nyeste skud “I’m Not Bitter”. Og ja, vi fik sgu også en dansk. Kim Larsens udødelige “Papirsklip” blev lige akut og akustisk puttet ind til stor fællessang foran Echo. Hægtet af var igen de to islandske musikere, der så kunne nyde synet af en hærskare af sangglade aarhusianere og andet godtfolk. 

Spontan underholdning – og musik

De stærke kort som Eurovision-kortene “10 Years” og “Think About Things” samt Atomic Kitten-coveret “Whole Again” var der naturligvis også, og så skal jeg ellers love for, at der blev klappet og skrålet, så enhver endnu ikke Daðificeret publikum måtte overgive sig. Spøgefuglen fortsatte naturligvis sin underholdning med at forelske sig i et storskærmskamera og siden introducerede sin manager David, som tre gange vinder af den mest sexede mand på Island. “Completely weird because David is Scottish and lives in Scotland” lød det fra Daði. Hvor filan han får det fra, og hvordan han som en anden komiker får det umiddelbare crazy overdrev flettet så elegant ind til stor morskab, ja, det aner jeg ikke. Manden er tydeligvis genial og er man tilknyttet hans crew må man have verdens bedste og sjoveste arbejdsplads. Fuldstændig ukontrollerbar, så man undres over, at han alligevel med en ninjas præcision rammer sidste tone på sekundet for koncertens tidsplans overholdelse. Ja, og for at det ikke skal være løgn, så fik tossehovedet også lige taget røven på publikum endnu engang forud for sidste nummer (førnævnte “Think About Things”). Hvad der lignede lidt vokaltilvænning for at få startet med rette tone, så nynnede Daði sådan lidt na na na na inden han blev tavs og slog et lumsk blik ud på piblikum og sang så “Na na na na na Nik og Jay-ay-ay”. Hafi og veninden på trommer var igen efterladt clueless og atter til store grin.

Daði styrer mod stjernerne

Desværre fik vi kun Daðis selskab i en times tid. Han har siden Drivhuset-koncerten (se øverst) udgivet ny musik, så der kunne snildt have været til et kvarter mere, som er normen for en festivalkoncerts længde. Lige i dag kunne man leve med den begrænsede spilletid, for han nåede meget, så længe det varede. Men vejret var altså også virkelig sløjt, og selv denne signatur var så godt polstret og pakket ind, at jeg næppe har været let at genkende, om det var tilfældet. Daði var så godt som oppe at snitte føromtalte aalborgensiske koncert, og han er faktisk ikke engang selv skyld i, at den karaktermæssigt må et trin ned. Næste gang Northside engagerer Daði Freyr, så skal han på Astra-scenen. Han skal have en senere tid end eftermiddag og så skal han have lov til at spille mere end en time. Alle sammen forhold som ville have været fortjent allerede her i dag. Men okay – han spillede trods alt længere end Nelly Furtado på Jelling Musikfestival. Jeg vil være Daði, når jeg bliver stor. Kom snart igen, og tag gerne Hafi og damen med trommestikkerne med…

★★★★★☆

Anmeldt af: Jesper Albæk Poulsen

Lignende artikler

Back to top button