Jelling Musikfestival er første festival på året, inden en næsten, uendelig række af festivaller, fylder vores kalender. Festivalen var i år torsdag til søndag 23.-26.maj.

Vikingebæret i Jelling flød over som et luksus overflødigheds horn, af lækker musik, lækker sommer, lækker hygge, lækker stemning og fest.

Jelling kan være kold og våd og blæsende -og sommer varm. I år var den mest bare en ægte sommer festival, først om søndagen regnede det og her kom solen bragende igen, efter et par timer.

De 21 kunstnere jeg fik hørt, over de 4 dage, er en dråbe i vikingebæret som på ægte nordisk mytologi, opleves uendeligt. Det er sådan festival programmer er og Jelling havde virkelig meget godt på programmet.

Mine nye overraskelser var Karen Mukupa, Svea S og Martin Kanstrup.

Dem har jeg ikke været til koncert med før og jeg fik lov at møde dem alle 3.

Karen Mukupa står på scenen med en t-shirt hvor “hvid pige” står hen over brystet..det gør mig nysgerrig. Har hun udgivet en sang jeg ikke kender? Er hun sjov? Sarkastisk, eller ved at gøre opmærksom på, at hun nogle steder opleves hvid og andre steder ikke, lidt ala, på Sjælland er jeg jysk og i Jylland sjællænder. Eller dybere, som I: At hun er hvid og vi er det, vi identificerer os med?

Jeg får svaret, men skal opleve hele koncerten først. Så det må I også vente lidt med.

Karen Mukupa er fyldt 50 og blevet til queen med den bedste tid i sit liv, hun er stærk, erfaren og utroligt nærværende. Flere gange opdager hun nogen mellem publikum, ikke nogen hun kender, men nogen hun rækker ud til og anerkender. “Jeg ser dig” siger hun og peger direkte på vedkommende.

Hun ser os mens hun synger, hun snakker til os, jeg får en klar oplevelse af, at ingen af hendes koncerter kan være ens, når hun på den måde helt ægte forholder sig til os, som er kommet for at opleve hende åbne Jelling festival.

Hun ser vi synger med, hun ser vi har en fest og hun deler af sig selv.

Sikke en god måde at starte årets Jelling festival på – det er lige før, det opleves som et samarbejde. “Fælles skaber vi” er Jelling festival motto og det gør Mukupa. Skaber fællesskab.

“Don`t call this a comeback” Karen gør opmærksom på, at hun jo har været her hele tiden! At der har været år som var mere end hårde, både med hendes veninde og kollega Natasjas Saads død og også med branchen, som åbenbart ikke syntes man kan rappe, når man er blevet voksen kvinde.

Det sidste lytter hun heldigvis ikke til og hun har kunne bruge det til at lave mere musik, hun har her maj 2023 udgivet albummet Bonobo.

Jeg og flere, har sikkert tænkt, at det må være hårdt for hende at skulle snakke og blive mindet om sin veninde hver gang hun skulle optræde og jeg havde tænkt, at når jeg senere skulle mødes med Karen Mukupa, ikke selv havde lyst til at blive en i bunken som bidrog til den slags spørgsmål.

Men, her tog min koncert oplevelse en drejning som gjorde, at jeg fuldstændig skiftede mening.

Det HAR helt sikkert været mere end barsk, at skulle leve med savnet og sorgen og alligevel “inviterede” Karen Mukupa, Natasja med sig, i sin musik her på Jelling.

Natasjas lyd spilles over højtalerne og i Karens sang og tekst om at “Fi er erfaren” er der referencer til Natasjas tekst.

Karen Mukupa åbner selv op for at snakke og inddrage Natasja og pludselig bliver elefanten i rummet til en håndterbar følelse, hvor der er der plads til, at jeg kan mindes Natasja og samtidig nyde Karen Mukupa.

Nummeret `ELSK` er dedikeret til hendes veninde “Gud, hvor jeg dog savner den kvinde, savner den veninde” synger hun og det kan vi alle relatere til, uanset om vi har mistet på den ene eller anden måde.

Karen Mukupa bruger meget af sin tid på mentor arbejde i `Urban Grrls` og har blandt andet mødt Tessa der og lige her, får nogen en opsang, en velplaceret én.

Det handler om at det i en periode har været “ok” at kritiserer kvindelige kunstner når de har rappet/sunget `beskidt´ selvom det længe, har været en ting i dansk musik. Mukupa lagde mærke til, at det her igen, var nogle folk fra branchen som `råbte højest`.

“Vi har selv skabt vores monster børn” fortæller Mukupa. Og os som har rødder i efterskoleverdenen ved, at der ikke er noget mere kærligt, end at kalde sine elever for monsterbørn.

Karen Mukupa er indbegrebet af godt humør og god stemning. Hendes positive indstilling smitter af og alle skulle have en mentor som hende.

Det er fedt at synge med på “fuccboi” uanset hvilken grund man har, så når hun selv “sviner folk” er der glimt i øjet, hun synger: “han lægger op til et blåt øje”, “tror han er fra Compton, kommer lige fra Brønshøj” “han er topsløj”!

-og nu er vi tilbage til den hvide pige tekst, på hendes t-shirt. Karen fortæller, at hun flyttede til Danmark fra Tanzania som 10 årig, og med dansk far og mor fra Zambia har hun identitet flere steder fra. Karen ér dansk, og mere, ligesom alle vi andre bærer på historier og opvækst som man ikke kan tolke udfra, bare ved at se på hinanden.

Det har hun lavet en sang om (Hvid pige) og med melodi passage fra (“Hvis jeg var en rig mand” fra musicalen: spillemand på en tagryg, som de fleste kender fra Erik Paaskes udgave) lyder nu fra scenen og det er genialt at have den reference med!

Koncerten ender i ren fest med den udødelige rytme: “mamase mamasa mamakusa”

Svea S springer nærmest rammerne for, hvor mange hits man kan lave på utroligt kort tid.

Tekster og melodi er bare så iørehængene og jeg forundres til hendes koncert hvor imponerende hun er. Festival folket synger med og tribune scenen virker ikke stor nok til hende.

Hun er ung, men grand lady.

Hun har dybde og hæshed i sin stemme og i sit tekst og melodi univers, er hun en kamæleon som kan blive til mand, til kvinde, til talerør for andres smerte, hun ikke selv har oplevet. Hendes indleven og formidling er inspirerende. Vi hører efter og hænger ved hendes læber og diva smukke øjenbryn. Hun er tidløs. En ægte stjerne `coming up`.

Hør hende selv fortælle her:

Martin Kanstrup er en lun, sjov mand.

Tæt på, vælter han en med sit blik og charmerende mellemrum mellem fortænderne. Alt er bare meget med Martin.

Han er sjov, meget. Han er sød, meget. Han er dygtig, meget.

Han er imødekommende, meget. Han er charmerende, meget.

Jelling festival folket kommer snigende søndag formiddag, da han vækker os til live med spas og sang.

Der er ikke nogen dikkedarer, som i overhovedet ikke.

You see what you get! Det er jysk svesken på disken og dejlig konkret.

Det er vildt nok at én mand uden noget andet end en guitar kan fylde hele storscenen og festival pladsen op. Jo, jow, der er også mellemrum mellem publikum på plænen, men alt i alt, vil jeg påstå at der ikke er nogen, hele vejen fra storscenen til tribune scenen, som ikke hører hvad Martin fortæller og ingen, der ikke smiler eller griner stort.

Det er dælme dejligt med sådan en festival start og selv Anders Breinholt føler ham, da han som konferencier kommer ud for at takke. Han ønsker også at Martin Kanstrup fra nu af, skal være fast indslag på Jelling festival.

Vi er alle enige.

Se også: Signe møder Fyr og Flamme på Jelling

Jeg nåede også at høre og stifte bekendtskab med:

Daniel Hoff

Andreas Odbjerg
Krebsfalch
Anders Blichfeldt Loreen
Pil
Luftens helte og Stig Rossen
Travis
Birthe Kjær & feel good band
Jada
Mumle
Artigeardit og Lamin
Nelly Furtado
Guldimund
Uro
Tina Dickow
Ida Laurberg
Oh Land
Fyr og Flamme

Det er en længere historie, så festival fortsættelse følger…