SPOT Festival 2024

Århus åbner forsommer med sol, varme og Spot festival. Byen viser sig fra den bedste side. Det myldrer ud med mennesker fra vinterhiet og de er SÅ klar til festligheder. Mange Spot deltagere tager til “forfest” med kapsejlads i Uniparken, det er en kæmpe tilbagevendende studenter begivenhed.

Vores første møde er fredag formiddag med sanger Jonah Wright som senere skal optræde på udendørsscenen på Institut for X, Godsbanen kl 19:45. Sikkerhedsfolkene er stadig ved at sætte hegn op omkring scenen. Det er en ydmyg, ung kunstner som bekymrer sig om, der dukker nogen op til koncerten.

Jonah har noget på hjerte og har en direkte personlighed. Han fortæller at han er inspireret af amerikaner lyd, country og punk… Blandet med sine melankolske tekster og han skriver syng-med-melodier. Hans kilde til musikken kommer fra borderline, smerte og virkeligt liv.

Jonah er født og opvokset i Ballerup og har også gået i skole i Tyskland, hans amerikanske accent er ellers så autentisk, at man tror han har levet liv der.

Hans optræden startede fra han var 12 år.

Nu oplever vi ham på Spot og jeg spoler frem til 19:45 hvor Jonah Wright kommer flyvende ind. Han har det indre udenpå og en sangstemme som rejser hårene på kroppen. Han giver alt hvad han har og smitter med det vilde rå udtryk, så vi står på et større sted, en større scene..han løfter os, så vi ikke kan stå stille til hans `catchy` melodier.

Jeg går mod Congress centeret og mødes med de to guitarister fra The Jürgen Clubs, Victor og Sebastian.

Der er 4 Jørgener i klubben, de sidste to hedder Magnus og Julius. De er to unge, varme, åbne personligheder som gerne fortæller om deres vej ind i musikken. De er kendt for at lave hurlumhej musik og de beskriver selv, at deres musik er sådan lidt Jacuzzi-rock agtigt. Deres musikvideoer afslører at de har åben tilgang til uhøjtidelighed, humor og leg.

“Daddy was a player” teksten kommer fra inspiration fra virkeligheden, hvor Magnus arver sin fars computer og finder ting derpå, som han måske ikke helt havde regnet med.

Senere på aftenen er der fest og fyldt foran deres optræden. Det er tydeligt at de allerede er et populært band og opdaget af mange.

Jeg møder, ligesom alle andre, alle de jeg kender fra Århus og omegn. Vi udveksler koncert oplevelser og planer for, hvad vi nu skal høre. Jeg følges med Sara og Søren hen til Palmehaven på Godsbanen for de har lyttet ALLE, som skal optræde på Spot 24 igennem. Det må siges at være ægte dedikeret. Så jeg læner mig op af, at de må have fat i den lange ende når de anbefaler, at vi skal tjekke Trubaduren og hans rockband ud.

Ganske rigtigt. Vi kan slet ikke se Palmehaven for der er sort af mennesker. Folk begynder at kravle op på containerne for at have en god plads. Publikum er venligt, der er tryg og rar stemning. Der er plads til unge, gamle, børn og voksne. Musikken er bossanova lækker og alle bølger med. Det er tydeligt at bandet er på hjemmebane, der synges med og jeg får helt C.V Jørgensen vibes. Hvis I også er blevet nysgerrige på Trubaduren kan de allerede opleves igen d. 25/5 til latinerfestivallen på Pustervig Torv kl 13:30.

Jeg bølger mig ud af mængden og går mod Plantecafeen for at mødes med Islandske Gugusar som lørdag skal optræde på Radar kl 18:30.

Gugusar er en 20-årig, allerede erfaren performer. Hun udgav som 15 årig sit første album og vandt i 2022 prisen for årets optræden. Hun er tidligere professionel skøjte prinsesse og bruger sin krop og dans på scenen med det udgangspunkt. I vores interview deler hun, at hun er meget mere i sit element i sin musik og optræden, end at mødes til interviews. Hun benytter sig af den islandske natur, kører afsted og lytter sine demobånd igennem. Hendes musik er elektronisk og kan opleves som stille og blød, men også tung af rytmer. Hun blander engelsk og islandsk, og er som andre kendte islandske kunstnere, i direkte kontakt med et naturtalent, muligvis direkte vokset ud af den voldsomme, vilde, uspoleret natur, sådan fremstår hun også: Ren, smuk, naturlig, direkte og stærk og alsidig, som en vikingekriger.

Dos Santos lægger Voxhall ned kl 19. Der er så svedigt at vandet driver fra publikums ansigter og kroppe. Vi skal kæmpe os frem, for at få lov at få et glimt af andet, end et lille hoved som hopper rundt. Men hans stemme er genkendelig og der er fest. Hans brasilianske gener fylder lækkert i hans musik og rytmer. Hvis du ikke allerede har lært ham bedre at kende, så lyt med på P3 hvor han for en lille uge siden, besøgte programmet “Hånden på hjertet”. Publikum i Århus får han frivilligt til at gå på knæ og festen får et nøk opad, da alle rejser sig og danser videre sammen med Dos Santos alias Christian Lima.

Det er en lun aften og der er glade mennesker allevegne. Det er imponerende, at der på Godsbanen kun står én vagt, han er venlig, -en autoritet i sin uniform og udstråling, og bidrager helt sikkert til at Spot entre lige der, glider gelinde.

Vi tager tilbage til Voxhall for at opleve sangeren Asbjørn. Han spiller kl 20:45.

Sikke en entré. I lyd og mørke ankommer en høj, slank, ung version af skuespiller Keanu Reeves ind. Han bærer en kappe i hvid camouflagenet. Har et hullet stof korset på og store sorte baggy bukser som der er store slidser i og afslører et højre ben beklædt med en skinne. Det er svært at se, om skinnen er en del af hans outfit. For han danser og bevæger sig som om benet, er en del af hans overnaturlige perfekte, smukke, robot udstråling. Han har publikum med sig. Der er særligt en overvægt af unge mænd, som hænger ved hans ord og krop. Asbjørn er spændende, hans musik dansevenlig og hans energi imødekommende og nærværende.

Næste dag mødes vi med ham på Hotel Scandinavia. Han er lige så nærværende og `likeable` som vi oplevede ham på scenen igår.

Asbjørn fortæller at det rent faktisk ér, en skade han har fået og derfor er nødsaget til at bruge skinnen. Han har selv været bekymret for, hvordan det ville gå med at optræde.

Asbjørn virker som en ung mand der har taget sine kampe og kommet styrket igennem. Han fortæller, at han er taknemmelig for, at han først nu har succes. For han er klar. Det virker helt rigtigt med `time and place` at han senere på året, skal opleves på Roskilde Festival. Der er et publikum som godt kan glæde sig til, at blive beriget med musik og optræden af sanger og performer Asbjørn.

Spot er et organisk væsen som lever og lørdag fryser. Vejret er slået om, det er køligt og det regner. I Congress salen er der lunt og DiGiDi day party stiller klar på grøn scene. Her er der udvalgte talenter som skal optræde. Clean Out Louis, Filuka, SPEEDY. Jeg når ikke at opleve så meget, for det er konfirmations sæson og jeg tager ud og fejre Fanny.

Selv her fylder Spot. Der ankommer et band, som optræder, som gave, inden de tager tilbage til festivalen.

Monson skal optræde på Zanders på Klostertorv kl 23. Jeg mødes med sanger Mikkel og producer Emil, som er taget turen fra København for at være på Spot, de er fra Århus men karrieren har fornyligt rykket dem til hovedstaden.

De håber på en punket oplevelse senere på natten. Hvor folk står tæt og hopper med. De fortæller selv, at de laver elektronisk popmusik og er inspireret af Tim Christensen. Mikkel fortæller at Tim er grunden til, at han laver musik og er musiker. De kan bookes på Rama Agency og Warner Music udgiver deres musik.

Tilbage på Godsbanen synges der med på Rezwans stemme om at “fugle kan dø” det er en ørehænger og jeg lader mig fange ind. Rest in Beats består også af Sebastian som lægger beats og rytmer til sang fortæller Rezwan. De vandt i 2017 karrierekanonen. Hendes kurdisk baggrund skinner igennem hendes måde at bruge stemmen på og det er en fornøjelse at opleve deres musik, se hende danse barfodet og opfordre publikum til at folde sig ud. Teksterne og budskaberne er en skøn blanding af livsfilosofi og politisk omtanke. Vores frihed og demokrati er ikke en selvfølge.

Derudover sender hun os videre ind i natten, med reminder om, at rører os selv!