Din FestivalFestivalnyt

Generalforsamling på Nibe Festival

Generalforsamling på Nibe Festival viste rekordomsætning på 47.287.523 kr. og et overskud på 3.887.968 kr., hvilket også er rekord. Læs mere her og se beretningen.

Endnu en generalforsamling for Nibe Festival er i aften færdigafviklet.

Og det var med smil på læben, stolthed og rank ryg, at formand Thomas Larsen aflagde beretning.

Det går godt, for at sige det på nordjysk, hvilket klart illustreres af formandsberetningen.

ReVision+ fremlagde regnskabet, som bl.a. indeholdt rekordomsætning på 47.287.523 kr. og et overskud på 3.887.968 kr., hvilket også er rekord.

Overskuddet er udloddet eller udloddes de kommende måneder til en lang række almennyttige formål og foreninger indenfor idræt, kultur samt en bred vifte af sociale tiltag og organisationer.

Bestyrelsesmedlemmerne Troels Severinsen, Henning Christensen og Birgitte Guldberg blev genvalgt.

Akkurat som suppleanterne Karin Lauritsen og Frank Larsen.

Afsluttende blev det mangeårige og afgående bestyrelsesmedlem Ole Skau Jensen hyldet og æret af generalforsamlingen, og blev samtidig det kun 3. æresmedlem i festivalhistorien i Nibe.

 

Generalforsamlingen blev af dirigent Anders Kristensen afsluttet et trefoldigt leve.

 

 

Lignende artikler

Back to top button