Glimmer, palietter, kjoler, glamour, lir, pels og pisk i Skanderborg
Fredag var der Drag Extravaganzas på kulturhuset i Skanderborg. Inden showet tog Signe en snak med Lathisya Adore. Se det interview og læs om showet her.
Der var dronninge forsamling i kulturhuset lørdag den 13/4 2024 og helt rigtig set af Kulturhuset Skanderborg, at booke “Ekstravaganza” på en lørdag, for sikke en optakt til fest, hvis man skulle videre i byen.
Ikke at det var nødvendigt, for det var her festen var!
Skanderborgs første dragshow var landet.
Tidligere på aftenen mødte jeg professionelle drag Lathisya Adore som var ved at gøre sig klar til aftens show. Lathisya er kendt fra DR1 “Far med fjerboa”, P3s radioprogram “Uden samtykke” sin egen podcast “Dus med drag” samt utallige optrædener som startede for 10 år siden. Det blev et skønt møde, som I kan se optagelse af her i artiklen.
En halv time før showets start var der kø ved indgangen og stemningen høj. Flere publikummer havde gjort noget ekstra ud af sig selv, så køen var farverig og festlig. I salen var musikken allerede startet, det var som at træde ind på en natklub. En natklub for alle aldre og med større modenhed og modighed i sin `appearance` – som hvis vi havde været på PAN (en tidligere natclub i Århus 1976-2006, som henvendte sig til LGBT miljøet og som alle, uanset hvilket køn man identificerer sig som, ville have adgang til, for her var der altid stemning og ægte fest)
Lathisya Adore havde, på et af mine spørgsmål om, hvad jeg skulle være særlig opmærksom på i aften, gjort opmærksom på kontakten til publikum. Den kontakt var der allerede tændt for, inden de smukke dronninger gik på scenen.
-Og uh hvor var de flotte og hvor er det imponerende hvor meget magi der kan skabes med lys, glimmer, show, selvsikkerhed, musik, makeup og tøj.
Lige præcis den magi blev der i pausen talt om ude på dametoilettet, hvor en ung kvinde sagde til sin mor; “Er der ikke var noget med, at magi skaber ekstra leveår”? Hvilket moderen bekræftede, “så har jeg fået mange ekstra år i aften” konkluderede den unge kvinde.
Lathisya Adore på 21 centimeter høje stiletter og Annie Rection med Kardashian værdig numse størrelse fra Ilva, var aftenens værter. De optrådte selv og derudover præsenterede de, de andre drag queens, som hver havde 2 numre de optrådte med. Det var en god og alsidig opbygning.
Vi mødte f.eks Phillipina, en ung, meget smidig, kronebærende drag. Di DI som gav den i køkkenet som vindrikkende single, en anden drag ion var farlig, femme fatale med pisk, Sascha Holiday kom tæt på publikum og `lipssynch` syngene ønskede vi var i Skanderborg og blev der.
Lige her i Skanderborg blev vi gerne, når underholdningen når så store højder. Jeg har aldrig før oplevet stående ovationer når et publikum sendes til pause.
I sidste halvdel af showet blev vi blæst bagover af Dronning Margrethes sprøde røst som proklamerede, at nu var det Anne Rection som tog over. Der var kærlighed og støtte da snakken blev alvorlig og relevant med hensyn til udfordringen med misforståelser omkring det at være drag og f.eks optræde for børn.
“Vi er voksne mennesker og kan godt differentierer hvem vi optræder for” sammen stemte Lathisya og Annie og det var tydeligt at bag makeuppen, bag showet, er der en alvor og en kamp om at blive accepteret som den man er.
Der er opvækst og oplevelser som har givet ar, der er erfaringer som er blevet lært på en hård måde og showet fik løftet sig op i højere mening, da varmen fra publikum ramte scenen og taknemmeligheden blev til at mærke.
Det har kæmpe betydning at der sælges billetter til drag shows og at der er plads til fylde med udklædning, farver og store armbevægelser i Danmark.
Drag Ekstravaganza er på turne og ses over hele landet.
Lathisya Adore kan senere på året opleves i sideshow teltet på Northside.
Foto & tekst: Signe Kjær Høiberg.