FestivalnytGalleri

Galleri: Klassisk festival for børn og unge

Orkesterfestivalen løb af stablen denne weekend i Musikhuset Aarhus

For tredje gang indenfor kort tid lagde Musikhuset Aarhus lokaler til en gratis festival for børn og unge. Først var det Musik til Livet, derefter RAMA Festival, og denne gang var det Orkesterfestivalen, som præsenterede landets talenter indenfor den klassiske genre.

Udover de optrædende orkestre, som består af børn og unge fra hele landets musikskoler og lignende, var der også mulighed for at publikum kunne prøve de klassiske instrumenter selv. Harpe, violin, diverse horn med videre blev stillet til rådighed rundt omkring musikhuset, hvilket blev flittigt benyttet. Det betød dog også at huset nu og da lød som en zoologisk have med mavepine, men man skal jo starte et sted.

I husets store foyer var der endvidere opstillet borde, hvor de mindste med tusch og pen kunne udfolde deres kreativitet indenfor tegning og farvelægning af de smukke instrumenter.

Orkesterfestivalen lignede en succes og næste års festival er da også allerede annonceret. Husk at du kan se årets festivaler i vores festivalkalender.

Se billeder fra lørdag i galleriet herover.

Foto: Klaus Dreyer / Eventfotografi.dk

Back to top button