FestivalnytLine-up

Veteraner og kometer til Tønder

Tønder Festival letter på hatten og byder velkommen til traditionsfortolkere, gamle kæmper og nye fremstormende musikere og sangskrivere. Glæd jer til blandt andre The Bothy Band, Drew Holcomb & The Neighbors, Melissa Horn, Capercaillie, Skipinnish, The McCrary Sisters og Albin Lee Meldau.

Skal historiens berømte vingesus ikke bølge henover festivalpladsen i et år, hvor Tønder Festival har 50-års fødselsdag? Jo, det skal det da. Kendere vil klappe i hænderne, når den stilskabende irske gruppe The Bothy Band går på scenen. The Bothy Band var aktive i 1970’erne og er nu gendannet med navnkundige Dónal Lunny i spidsen.

The Bothy Band

 

To ekstra jubilæer på programmet

Tønder Festivals jubilæumsår bliver begunstiget med jubilæer for to skotske bands. Capercaillie, som har optrådt på festivalen mange gange tidligere, fejrer 40-års jubilæum i år. Deres gode kolleger i Skipinnish, også et velkendt navn i Tønder, fejrer 25-års jubilæum. Og nu vi er ved Skotland, får de to veterangrupper følgeskab, dels af Fara, som kommer fra Orkney-øerne og har besøgt festivalen flere gange, og dels det nyere navn Kinnaris Quintet – en gruppe med stor succes og kreativt tag på den skotske folkemusiktradition.

Fara

 

To svenske topnavne

Fra Sverige kommer to yngre sangskrivere med stor popularitet i Skandinavien. Melissa Horn besøgte Tønder Festival i 2018 og kommer tilbage i år. Albin Lee Meldau er her for første gang og er et af helt store navne i hjemlandet samt i Norge.

 

Gospel, americana og en amerikansk drøm

Med The McCrary Sisters fra Nashville får publikum en gospel/soul-oplevelse af den autentiske slags. Fra samme velkendte musikby kommer sangskriveren Drew Holcomb, som er særdeles velanskrevet på americana-scenen i USA, og han kommer med sit band The Neighbors. Sidst, men ikke mindst, er Tønder Festival igen first mover og præsenterer det nye navn Jon Muq, en sangskriver og sanger oprindeligt fra Uganda, nu bosiddende i USA og stærkt på vej frem.

The McCrary Sisters

 

Tønder Festival 2024 – indtil videre:

Rodney Crowell (USA), Skerryvore (SCO), Brent Cobb (USA), Asleep At The Wheel (USA), The Bros. Landreth (CAN), David Ritschard (SE), Vincent Neil Emerson (USA), Capercaillie (SCO), The Bothy Band (IRL), Albin Lee Meldau (SE), Melissa Horn (SE), Dan Sultan (AUS), Elephant Sessions (SCO), Hush (DK), Jacob Dinesen (DK), Jonah Blacksmith (DK), Jake Vaadeland (CAN), The Hello Darlins (CAN), Xabi Aburruzaga (EUS), Folkeklubben (DK), S.G. Goodman (USA), Julie Fowlis (SCO), Foy Vance (UK), Sivert Høyem (NO), Sønderjyllands Symfoniorkester feat. Bjørn Eidsvåg (NO, DK), Kassi Valazza (USA), Elles Bailey (ENG), Hans Theessink & Blue Groove (NL, USA), Phosphorescent (USA), Fara (SCO), Drew Holcomb and The Neighbors (USA), The McCrary Sisters (USA), Jon Muq (EAU/USA)Kinnaris Quintet (SCO), Skipinnish (SCO).

  

Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024

www.tf.dk

Lignende artikler

Back to top button