Festivalnyt
Grøn har sat datoer på
Der er tilsyneladende ingen overraskelser, når Grøn bliver afholdt otte steder i landet sidst i juli.
Grøn – tidligere Grøn Koncert – har for nyligt offentliggjort datoerne for dette års koncerter. De er stort set de samme som sidste år, og hvorfor også lave om på noget der er godt nok som det er?
I 2023 var der nemlig for første gang nogensinde udsolgt over hele linjen, da 180.500 gæster havde købt billet til de i alt otte arrangementer rundt omkring i landet. Ønsker man billetter til i år skal man derfor nok ikke vente for længe med at handle, når de bliver sat til salg den 4. april.
Hvem der spiller er endnu ikke offentliggjort, men det bliver utvivlsomt en håndfuld af tidens mest populære artister der indtager Grøn- og Nova-scenen til sommer.
Turnéplanen ser således ud:
- 18. juli: Tårnby
- 19. juli: Kolding
- 20. juli: Århus
- 21. juli: Aalborg
- 25. juli: Esbjerg
- 26. juli: Odense
- 27. juli: Næstved
- 28. juli: Valby
Billetter kan købes fra 4. april.