FestivalnytLine-up
13 nye navne til Bork Festival
Lars Lilholt Band, Gilli og Infernal er blandt de tilkomne
Bork Festival sender hele 13 nye navne i søen til deres festival 31. juli-3. august. Vestjylland får således besøg fra Lars Lilholt Band, Gilli, Infernal, Pil, Jacob Dinesen, Ida Laurbjerg, Queen Machine, URO, Mumle, Thomas Ned, Martin Deejay, Jasper Junior og Van Pabst. Disse ligger sig i forlængelse af blandt andet Status Quo, Suspekt og Jonah Blacksmith, som tidligere har fået grønt lys til en tur til sydenden af Ringkøbing Fjord.
Bork Festival – indtil 2018 Bork Havn Festival – har gennem den lange årrække forsynet sit publikum med navne som Kelly Rowland, The Cardigans, Kaiser Chiefs, Lisa Ekdahl og Beth Hart, men når det er sagt, så har det gennemgående været dansk musik, som festivalen har profileret sig på.