Koncerter

Berlin-duo TWO LANES kommer til Danmark

Den elektroniske og storstreamende Berlin-duo TWO LANES kommer til København til foråret, hvor danske fans kan glæde sig til at danse varmen velkommen i Pumpehuset 10. maj.

Den elektroniske duo TWO LANES har skabt deres signaturlyd ved at blande akustiske klaveroptagelser med analoge synthesizere og minimalistiske beat-elementer. Duoen, bestående af de Berlin-baserede brødre Leo og Rafa, har opnået sig et loyalt publikum fra hele verden, der gang på gang tager ind for at opleve deres genrejonglerende lyd live.

Brødrene er opvokset i en musikalsk familie, hvor de hurtigt kom til at fordybe sig og fandt inspiration i værker af Bach, Schumann og Debussy. Det har de senere krydret med fingerfine færdigheder indenfor lyddesign og elektronisk musik, og derfor kan Leo og Rafa bruge timevis i øvelokalet på at dykke ned i lyddesign, som også afspejles i deres detaljerige lyd. På deres seneste udgivelse Reflections EP fortsætter de med at folde forskellige genrer ud – fra neoklassisk til ambient og melodisk techno.

TWO LANES er en fusion af det klassiske og det nybrydende, og der gik ikke længe, før deres indbydende lyd tiltrak radiostøtte fra BBC1, Sirius XM og Triple J, som har været medvirkende til, at de i dag har mere end 150 millioner afspilninger på tværs af streamingplatforme.

TWO LANES
10. MAJ 2024 – PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET ER STARTET
BILLETPRIS: 220,- PLUS GEBYR
BILLETTER OG INFO VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / PUMPEHUSET.DK / TICKETMASTER.DK

Lignende artikler

Back to top button