Eivør svøber VEGA i ekspansive popsange
Den 23. oktober slipper den færøske sangerinde sine indtagende popsange løs i Store VEGA.
Færøske Eivør harmonerer med naturens vilde omskiftelighed. Hun er vokset op på en af de nordligste færøske øer, og det barske, forblæste landskab har haft stor indflydelse på hendes musik.
Hun skaber med sin musik en mørk, fordybende og filmisk lyd, der bringer liv i de intense nordiske landskaber, mens hendes ekspansive popsange besnærer dit øre. Sangerinden arbejder i øjeblikket på et nyt album, som udkommer i 2024.
Senest har hun udgivet albummet, Segl (2020). De 12 sange udforsker de rejser, vi foretager som mennesker, både metaforisk og fysisk. Titlen – der betyder “sejl” på færøsk og hentyder til vores ønske om vækst og retning og den rolle, som skæbnen spiller i begge dele.
Segl undersøger navigationen mellem livets bløde og hårde kanter, og den balance, der skal findes mellem styrke og sårbarhed, mørke og lys.
Gennem sin karriere har sangerinden arbejdet sammen med kunstnere som Àsgeir, John Grant, Einar Selvik (Wardruna) og Dan Heath (Lana Del Ray) og kan betragtes som en af de mest eklektiske kunstnere i Norden.
Eivør har også lavet soundtracks til alle sæsoner af Netflix-serien, The Last Kingdom. Musikken er skrevet sammen med den Ivor Novello/BAFTA-nominerede John Lunn.
Det nye officielle The Last Kingdom-album Destiny Is All – skrevet og produceret af John Lunn, Eivør og Danny Saul, blev udgivet i 2023.
Fakta om koncerten:
Eivør (FO)
Onsdag 23. oktober kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 260 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 19. januar kl. 11.00 via vega.dk og billetlugen.dk.