FestivalnytKoncerterKoncertgalleri

Gnisten var der, da Mathilde Falch besøgte Ry

Der findes store spillesteder også findes der de små helt særlige, sådan et har de i Ry. Torsdag aften var Mathilde Falch med band på Gnisten i Søhøjlandet. Læs om dette og se billederne her.

En yderst veloplagt Mathilde Falch med band spillede torsdag aften på det lille, men meget hyggelige, spillested “Gnisten” i Ry.

 Udover at være en dygtig sangerinde med håndgribelige tekster som leveres med hjertet, så er Mathilde Falch også en god fortæller, der havde publikum i sin hule hånd.

Med små drilleri bandet imellem, og personlige fortællinger, såsom hvem der lige havde fået hundehvalp og hvem der havde fået nye briller, kunne man som publikum hurtigt føle sig som en del af bandet. Som en indviet.

 Mathilde Falch optræder med en energi som var vi til en rockkoncert og synger sine vedkommende og personlige tekster med sin karismatiske stemme og sit velspillende band.

Hun fortæller og synger om sine egne indre dæmoner og de bump, hun har stødt på. Endnu en ingrediens til at gøre en koncert vedkommende og inddragende.

 De 100 publikummer på “Gnisten” var med hele vejen, og det var en stor fornøjelse at være vidende til en koncert, hvor publikum var tilstede. Ingen snak. Ingen mobiler der konstant ragede op over hovederne.

 Det lille spillested drives af frivillige og har mange “stamgæster”.

Ifølge Mathilde Falch er “Gnisten” et af de bedste steder, de har optrådt.

Det tætte sammenhold og den fælles interesse for stedet mellem de frivillige, mærkes ikke kun af Mathilde Falch og band, men også af FestivalNyts udsendte. Man føler sig også velkommen som publikum.

I toppen finder du et galleri fra koncerten på Gnisten.

Foto: Malene Vinge Jakobsen.

Foto og tekst: Malene Vinge Jakobsen.

Lignende artikler

Back to top button