FestivalnytLine-up

Thy Rock fortsætter det vilde line-up til 2024

Thy Rock er klar til billetsalg med Thy Rock Cafe, samt tre navne mere til 2024 programmet. Du kan nemlig også opleve Jonah Blacksmith og KrebsFalch og MD-Duo i Thisted til sommer.

Jonah Blacksmith og KrebsFalch melder klar til sommeren 2024 på Thy Rock, dermed fortsætter de med at tilføje rigtig gode live navne til programmet til sommerens festival.

Men i kan godt glæde jer, for Formand HP har også ringet til MD- Duo og lavet en aftale med at de kommer til Dyrskuepladsen for at skabe en kæmpe fest.

 

Jonah Blacksmith

De lokale Jonah Blacksmith og deres syvmandsorkester fra Thy spiller en række udvalgte danske festivaler i sommermånederne – forud for den næsten udsolgte Live-Filmkoncert-tour, der løber af stablen i oktober og november 2024.

Jonah Blacksmith har for længst statueret sig som et af Danmarks absolut bedste livebands med deres smittende og livsbekræftende koncerter. Bandets lyd er stor og dynamisk – ganske som Vesterhavet, der danner monstrøs bagkant og horisont på hjemegnen.

Bandet formår med deres store musikalitet at folde de personlige og håndskrevne sange ud i et frit og ubesværet univers, der fletter tråde mellem det voluminøst himmelstræbende og det helt nærværende og intime – alt sammen med afsæt i Simon Alstrups alsidige, stærke og genkendelige stemme i front.

“Vi ser rigtigt meget frem til at spille på sommerfestivalerne! Alle de steder, vi besøger til sommer har – uden undtagelse – givet os alle sammen kæmpe store oplevelser, som vi glæder os til at genbesøge sammen med vores dejlige publikum!” udtaler Thomas Alstrup.

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i det nordvestjyske, og består af brødrene Thomas og Simon Alstrup, samt Søren Bigum, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

 

Poul Krebs & Michael Falch er efter 8 år tilbage samme igen som KrebsFalch.

Poul Krebs og Michael Falch har udsigt til en totalt udsolgt akustisk duo tour til foråret. Nu annoncerer makkerparret også en sommertur, hvor de bliver backet op af deres fælles band bestående af Troels Skjærbæk (bas), Mikkel Reumert Damgaard (keys), Vicky Singh (guit.) og Peter Dombernowsky (tr).

På sommertogtet rundt i landet i 2024 vil KrebsFalch og deres fælles band fokusere på de største sange i nye friske forklædninger. De vil primært optræde på udendørs venues, hvor KrebsFalch er på plakaten sammen med blot et enkelt andet navn. Men der bliver der også plads til nogle deciderede festivaler i en turplan, der kalder sommeren tilbage fra medio maj frem til september, og her vender de fordi Dyrskuepladsen i Thisted til Thy Rock 2024.

KrebsFalch har i anledning af deres turné udsendt singlen “Kalder drømmene tilbage”, og nu kalder de altså også sommeren tilbage.

Udover Jonah Blacksmith og KrebsFalch kan du også glæde dig til at opleve Benjamin Hav & Familien, Tobias Rahim, Rasmus Seebach, Infernal, Lis Sørensen og ikke mindst de lokale helte fra Kandis på Dyrskuepladsen i Thisted til Thy Rock 2024.

Hvem kunne du godt tænke dig blev det næste navn til plakaten i 2024.

 

Billetsalget starter fredag den 3. november.

Fredag eftermiddag lyder startskuddet til billetsalget til Thy Rock 2024 og det markeres med Thy Rock Cafe i både Thisted og Hurup.

”Det er en af årets største dage i Thy Rock når vi, i samarbejde med vores trofaste sponsor Sparekassen Thy, traditionen tro slår dørene op for Thy Rock Cafe i afdelingerne på Store Torv i Thisted samt i Hurup”, siger Hans Peter Jarl Madsen, formand for Thy Rock.

”Vi afslører endnu flere navne i forbindelse med Thy Rock Cafe, hvor HASKE HUBBI spiller op i Thisted og Broholm & Bunk i Hurup, fortæller Hans Peter Jarl Madsen, der i øvrigt fortæller at Thy Rock byder på en gratis forfriskning i forbindelse med Thy Rock Cafeen”, lyder det fra formanden.

SE OGSÅ: Thy Rock sætter ild til festen

 

Penge at spare

Thy Rock Cafe trækker traditionelt flere hundrede deltager, der køber deres billetter til Thy Rock på netop denne dag.

”Billetprisen er 775 kroner inklusive gebyr og køber man billet på til caféen sparer man 175 kroner i form af en kontant besparelse på 100 kroner, en værdikupon til pladsen til en værdi af 50 kroner samt billetsalgsgebyret på 25 kroner. Så der er gode penge at spare, og det ved vores publikum også godt. Det er også baggrunden for, at rigtigt mange køber billet på denne dag. Herudover forventer vi, at der kommer ekstra tryk på, da Thy Rock var udsolgt sidste år og at mange derfor vil sikre sig billet”, påpeger Hans Peter Jarl Madsen.

 

Thy Rock Cafe foregår fredag den 3. november 2023 kl. 16.00-18.00 i Sparekassen Thy på Store Tov i Thisted samt i Hurup. Billetpriserne stiger fredag den 3. november 2023 fra efter kl. 18.00 til 875 kroner per billet + gebyr.

Lignende artikler

Back to top button