FestivalnytLine-up

Publikumsfavorit klar som første navn til Olympen Live 2024

Endagsfestivallen Olympen Live offentliggør højtelsket publikumsfavorit som første navn på plakaten. Queen Machine er klar til at begejstre og bevæge Sydfyn med et storslået show.

Queen Machine blæste publikum bagover, da de indtog scenen på den sydfynske festival Olympen Live for bare et par måneder siden. Den folkekære koncertsucces bliver beskrevet som et af verdens bedste tribute bands til legendariske Queen, og bandet har i snart 15 år turneret i ind og udland med storslåede og medrivende koncerter.

Det er med god grund, at vi hiver Queen Machine tilbage på plakaten i 2024. Publikum kunne ikke få armene ned efter koncerten her i 2023, og deres ord vejer tungt, når vi sammensætter næste års stærke program,” fortæller kommerciel direktør i Live Culture, Henrik Frisch.

Intet mindre end magisk
Det er helt i Queens ånd, når Queen Machine går på scenen og leverer et imponerende show med en frontmand, der kommer helt ud over scenekanten – og som endda ligner og lyder som selveste Freddie Mercurys selv.

”Vi modtog flere hundrede kommentarer fra et svært begejstret publikum efter koncerten på Olympen Live ’23 i august. Flere understregede, at det havde været en intet mindre end magisk koncert,” fortæller Henrik Frisch.

Et udpluk af kommentarerne fra årets koncert bekræfter, at tilbagevendelsen af Queen Machine i 2024 vil blive modtaget med kyshånd af koncertgængerne:

”Overvej dem igen til næste år”, ”Queen Machine skuffer aldrig”, ”Bedre og bedre for hver gang, jeg hører jer. I forstår at skabe magi”, ”Bedste koncert til festivalen, magisk” og ”Klart det bedste på aftenen i min optik. Dem ser jeg gerne igen og igen”.

Er du klar til at synge med på kæmpestore hits som We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Another One Bites the Dust, Radio Ga Ga, Under Pressure – listen af hits er så godt som uudtømmelig, og du finder ikke en større Queen-oplevelse i Europa end Queen Machine.

SE OGSÅ: Queen Machine kan bare noget helt særligt

 

Olympen Live ’24

Afholdes den 24. august på koncertpladsen bag ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborg.

Publikum kan fortsat købe standard early bird-billetter til nedsat pris. Øvrige billetkategorier, bl.a. festivalpakke for to, VIP-billetter og børnebilletter er sammen med offentliggørelsen af Queen Machine dd. sat i salg. 

Læs mere på www.olympenlive.dk 

SE OGSÅ: Galleri: Olympen Live kommet for at blive

Lignende artikler

Back to top button