AnmeldelseFestivalnytKoncerterKoncertgalleri

Velkommen til elektronisk legestue med New Order

Lyden af 80'erne blev vakt til live af New Order i et inferno af lys i Royal Arena. Læs vores anmeldelse og se billederne her.

Royal Arena dannede torsdag aften ramme om en nostalgisk elektronisk forestilling. Bernard Sumner og resten af slænget i New Order betrådte multiarenaen og gav synthpop-elskere noget til både øjne, ører og fødder. Udsprunget af resterne af Joy Division (efter Ian Curtis’ selvmord i 1980) og med et mere synthesizer-præget lydbillede, så skabte New Order en lang række klassikere op gennem 80’erne, hvor særligt “Blue Monday” står som den helt store hymne og er stadig den mest solgte 12’’ single i Storbritannien. Alene trommeboksen i “Blue Monday” gør sangen genkendelig efter blot få sekunder. Bevismaterialet for den påstand fandtes blandt publikum, som øjeblikkeligt smed hænder (med mobiltelefoner) i vejret, da de første slag ramte høresansen.

En anden som smed hænder i vejret gennem aftenen var føromtalte Bernard Sumner. Særdeles rundhåndet vinkede han ud til publikum som tak for dets bifald efter endt nummer. I koncertens første tredjedel blev der nu ligeledes gestikuleret til lydfolkene, for enten var Sumners vokal for høj eller lav og musikernes instrumenter ditto. Sumners vokal skulle i hvert fald lige indstilles op til flere gange og desværre druknede sangteksterne lidt i en mudret og rungende frekvens. Omvendt spillede resten af orkestret bagdelen ud af bukserne, og instrumenteringen strålede om kap med discokugler, blitz og lyskastere i alle regnbuens farver og mere til. Sumners stemme har fået en god omgang patina og har afstået sit spænd fra storhedstiden. Men hvis der skulle bankes en del rust af på denne første aften på touren, så lykkedes det lige tidsnok til at ramme plet på særligt “True Faith”, som var næsten identisk med en pladegennemlytning. 

Aftenen bød på smagsprøver fra adskillige af bandets albums. Flest fra “Substance”, hvis pladecover også var at finde på flere maver her til aften. Den tilhørende t-shirt var vist krøbet i vask hos flere, men på skulle den. Om den nu overhovedet er til at få af igen, er så en anden bekymring. Der var gamle klassikere som “Temptation” og “Bizarre Love Triangle” lige som hittet “Restless” fra gruppens 10. og seneste plade “Music Complete” rungede ud over publikum. Det ubestridte højdepunkt indtraf midtvejs, da en energisk laserbelyst udgave af “Sub-culture” bankede liv i kludene hos et publikum, som ellers var roligt dvælende ved musikkens kunst. Det ville nu også være synd at sige, at den gode Sumner på nogen måde opfordrede til rave af nogen art. Som en afbalanceret toastmaster guidede han publikum igennem næsten 2 timers legestue med synthesizer, beats og tung bas.

En harmonisk spilleglæde mærkedes hurtigt hos femkløveret, som ellers har stået meget igennem som band. Bruddet med bassist Peter Hook skabt af retssagen omhandlende royalties og et nyopstået selskab var her og der og alle vegne i medierne tilbage i 2007. En evig trist og uforsonlig hændelse og som altid vil stå som en plet hos New Order. Torsdag aften var udelukkende i musikkens tegn og ikke særligt overraskende bliver folk også tilbudt et stykke med Joy Division som “skrub-af-mad” i form af tre ekstranumre afsluttende med det hedengangne orkesters signatur-sang “Love Will Tear Us Apart”. Der blev dog faktisk også listet en sjat “Isolation” ind i selve hovedsættet. Det var faktisk tæt på 10 år siden, at den havde været fremført live. En sang, som omvendt aldrig har været performet live før, var “Shake It Up”. Godmodigt bad Sumner publikum om at være overbærende, hvis det skulle vise sig, at bandet fik den leveret i den gale hals. Det blev dog ikke tilfældet heldigvis.

Aftenen i Royal Arena blev en sanselig omgang. Publikums fokus var rettet ét sted hen og det var bekvemmeligt nok mod scenen. Her stod et band, som viste spændvidden i materialet og fortsat blåstemplede egen musikalitet. Ærgerligt, at Sumners stemme var så længe om at indfinde sig i lydbilledet. Der var flot pyntet op, og det blev da en fin fest til sidst, men den skulle lige have en tur med håndsvinget først. 

Sætliste 

Regret

Age Of Consent

Ceremony

Restless

Shake It Up

Isolation (Joy Division)

Your Silent Face

Be A Rebel

Waiting For The Sirens’ Call

Sub-culture

1963

Bizarre Love Triangle

Vanishing Point

True Faith

Blue Monday

Temptation

Ekstra:

Atmosphere (Joy Division)

Transmission (Joy Division)

Love Will Tear Us Apart (Joy Division)

★★★★☆☆

Tekst: Jesper Albæk Poulsen. Foto: Una Streit Larsen.

Lignende artikler

Back to top button