Galleri: Olympen Live kommet for at blive
Bag Ollerup Gymnastik højskole, stod Live Culture for den nye festival Olympen Live. Her kunne de mange publikumer bl. a. opleve Folkeklubben, Stine Bramsen, TV-2 og Dizzy Mizz Lizzy. Se billeder fra dagen her.
Olympen Live er en af de nye festivaler der er dukket op de senere år. Det er andet år den bliver afholdt. Stedet er bag Ollerup Gymnastik højskole. Her findes et terræn der er formet som et amfiteater bygget i 30’ erne. Det er således velegnet til koncerter. Gæsterne kan sidde på tæpper eller campingstole og følge koncerterne. Man kan naturligvis også vælge at stå oppe foran scenen. Ollerup Gymnastikhøjskole er vant til store stævner og har således mange toiletter, som festival gæsterne kan bruge. Store græsarealer tæt på skolen, gør at der også er parkerings muligheder nok.
Mad boder af alle slags er der også. De fine forhold gør af den netop afholdte dansktop festival næste år flytter til Ollerup i pinsen. Om morgenen var pladsen fyldt med vand og mudder, men frivillige havde fået det meste væk.
Scenen er kæmpestor med flot lysshow da mørket falder på. Der er lange pauser mellem artisterne, men folket er vist også kommet på skovtur. De virker som om at de fleste er fra lokalområdet. Aldersmæssigt er det hele spektret. Ca 5000 havde købt billet.
Musikken er de store velkendte navne: Folkeklubben, Stine Bramsen med band, TV-2, Rocazino, Dizzi Mizz Lizzy og Queen Machine. Den lokale musiker Goss fra Hundstrup lagde ud allerede kl 11.45 hvor der desværre ikke endnu var mange på endnu.
Da det er gode velkendte danske navne på plakaten, bliver der naturligvis sunget med af fuld hals tilsat større mængder fadøl.
Olympen Live er helt sikkert kommet for at blive.
Foto: Knud Mortensen.