FestivalnytLine-up

Tange Sø Festival melder klar til fest

Folkene bag Tange Sø Festival melder pladsen, scenen og boderne klar, pladsen åbner kl. 11.00 og der er kun ganske få billetter tilbage til årets festival. Se tidsplanen her.

Så er det igen blevet tid til Tange Sø Festival, hvis du ikke har købet din billet endnu, så skal du nok gå ind og gøre det nu. For i skrivende stund er der kun ca. 150 billetter tilbage, før festivalen igen kan melde udsolgt.

Det kunne man også sidste år, og det ser det også ud til kommer til at ske i år.

Der venter en dag mednoget af det bedste danske musik, når ni band skal på scenen og det hele starter kl. 12.00 på bredden af Tange Sø i Ans.

Husker du sidste år, hvor Tobias Rahim og Thomas Helmig var på plakaten herunder i linket kan du se billeder fra den gang.

 Kongen af Dansk pop gav den 110% ved Tange Sø Festival

 

Tange Sø Festival 2023 er kontantløs. For at optimere ekspedition i boderne har man valgt at gøre årets festival kontantløs. Du skal derfor bruge dit almindelige betalingskort, eller det særlige Tange Sø Værdikort, når du skal handle i boderne på pladsen. (Du kan ikke betale med MobilePay på pladsen)

Værdikort som betalingsmiddel: Der vil være to betalingsvogne på pladsen – den ene ved indgangen – hvor du kan sætte kontanter ind på et Tange Sø Værdikort. Her kan du også benytte MobilePay. Dit Tange Sø Værdikort fungerer herefter som betalingsmiddel i alle festivalens boder.

Pladsen åbner kl. 11.00

 

Det samlet program ser således ud:

Kl. 12.00 Magtens Korridorer (Store Scene)

Kl. 13.25 Lis Sørensen (Mindre Scene)

Kl. 14.50 Christopher (Store Scene)

Kl. 16.15 Stig og Vennerne (Mindre Scene)

Kl. 17.25 Jonah Blacksmith (Store Scene)

Kl. 18.30 Birthe Kjær (Mindre Scene)

Kl. 20.00 TV-2 (Store Scene)

Kl. 21.25 Blæst (Mindre Scene)

Kl. 22.35 Rasmus Seebach (Store Scene)

 

Regler for festivalstole på Tange Sø Festival.

Det er fortsat tilladt at medbringe festivalstole – du skal dog være opmærksom på, at stolene kun må placeres i et afgrænset område.

Området, hvor det er tilladt at placere festivalstole, er begrænset i forhold til tidligere år, og man henstiller til, at man udelukkende medbringer en stol, hvis man har et reelt behov. Området vil blive afmærket, og der holdes opsyn, så de nye stoleregler overholdes. Til gengæld placerer festivalen dobbelt så mange bord/bænke end tidligere.

Vi håber i får en skøn festival og glæder jer, det gør vi.

SE OGSÅ: Tobias Rahim var en oplevelse på Tange Sø Festival

Lignende artikler

Back to top button