Feel good-koncert fra Capaldi

“Ssssshhh”, siger Lewis Capaldi fra den store scene på Jelling Musikfestival og får folkets opmærksomhed. Folk står helt tæt, og der er en varm, feel good-stemning. “Shh”, siger han og vi kigger alle op på ham,
hvorefter en veltilrettelagt prut, lyder højt og tydeligt ud gennem højtalerne. Alle griner overrasket. Lewis griner også og fortsætter.

“Det værste ved at slå en prut i sin mikrofon er, at jeg skal synge i den bagefter og nu smager luften omkring den af lort”, hvorefter han hjemmevant synger hittet “Before you go”.

Man må sige at han overrasker. Han er weird good og har flere skæve kunstgreb, som jeg ikke før har oplevet, fra så stor stjerne som han er.
Det er som om, han nægter at tage den stjerneafstandsstatus der ofte følger med, når man er nr. et i verden.

Han vil tæt på sit publikum. Det er svært at realisere fysisk, når han er så langt væk på den høje, store scene. Han forsøger at få samtaler i gang og ender med at tale med sig selv. Han annoncerer Shawn Mendes og folk jubler i forventning, men han kommer ikke. “Hov, det må I undskylde, han er her altså ikke”, siger Lewis med sin lækre engelsk/skotske accent og fniser. Laver han mere fis med os?

Det er forståeligt, at det må føles lige så surrealistisk for ham, som det ville for os, hvis verden en morgen stod og kikkede på alt hvad vi sagde og gjorde.
Det er ikke svært for publikum at identificere sig med ham. Han ligner mest af alt en efterskoleelev som er sendt ind på scenen. Han er klædt i sort hættetrøje og sorte bukser, og har guitaren højt på maven. Måske er det det, som gør ham så nem at holde af, udover at hans musik er ren smør i øregangene og hjerte.
Hans musik giver fællessang og fællesskab. Festivalfolket holder fast i hinanden og ved solnedgang er stemningen til kysseri.