FestivalnytKoncerterTopnavne

Nakkeknækker – Når dødsmetal er kærlighed

De er unge, de er Loosey Goosey og i den grad på vej op. På Spot Festival tog vi en snak med Nakkeknaekker, som i år både skal spille på Roskilde Festival og Bloodstock Festival i England.

På Spot møder jeg bandet Nakkeknækker.

En heavy metal ung mand kendes oftest på sit lange hår, tætsiddende jeans, sin merchandise t-shirt med statement print og hovedsagligt i sort.
De skal spille på scenen i Scandinavian Center.
Ned af trappen kommer Anton Bregendorf (trommer,) Joakim Kaspersen (guitarist,) Christoffer Bach Kofoed (vokal) Sebastian Rohden Knoblauch (bassist) og Johan Lundvig (guitarist)
De er en gruppe unge mænd, med alder fordelt på 16-21 år og lever næsten op til deres egen beskrivelse af, hvordan man forventer de ser ud. De siger selv, at de er blevet meget mindre optaget af tøjet og udtrykket, efter at de ikke mere har drømmen om, at blive et band, men er et!
De klæder sig efter hvad de har lyst til og ikke hvad de vil udtrykke. “Vi har merchandise t-shirts på, for at støtte andre bands” og Johan tilføjer: “Jeg har ikke andre”.
De har gjort sig musik bemærket, også selvom de ingen udgivelser har endnu. Deres live optræden har skabt en bølge af, mund til mund fortællinger om, at det her band skal man bare opleve.
Det er en koncert mange har krydset af her på SPOT, med ønske om at se og høre, og vi på Festivalnyt er også blevet nysgerrige.
Tidstypisk for deres alder, er deres kendskab til hinanden startet online i 2020. Anton var ham som samlede trådene, et par stykker skrev ham, de aftaltes derefter at mødes og spille musik sammen. Da de selv kunne lide deres lyd, fik de derefter Christoffer med på vokal og Joakim kendte Sebastian fra sit Århus Gymnasium, i folkemunde kaldet katten. De er fra Silkeborg, Ejstrupholm, Ulstrup (lidt udenfor Randers) og Århus.

“Vores budskab er musikken…og som vores navn lægger op til, så handler det om at knække nakker” Til spørgsmålet om, det ikke er meget vred musik? Er deres svar at det handler om kærlighed… “ikke vred kærlighed, men kærlighed i en hård skal” og fortsætter “Vreden i musikken er vigtig og skal måske opfattes, lidt ligesom vi elsker gyserfilm”. De forklarer derefter videre “det vækker andre følelser at lytte og opleve vores musik. Man ser gyserfilm for at få adrenalinen op, du føler dig i live, du føler spænding i kroppen. Det er måske vigtigt at give sig selv et chok indimellem, for at blive rusket lidt ud af mageligheden” De unge mænd har rent filosofisk, fat i nogle ret gode pointer, som folk som mig der ikke forstår genren, alligevel kan sætte sig ind i.

Derudover bruges heavy musik også ofte i gyserfilm og den udfordring tager de også gerne op, hvis muligheden opstår. At spille sammen, uanset hvor meget publikum der er i salen, giver en følelse af fællesskab siger de.

Jeg spøger også til moshpits (frivillig tummel hvor man kaster sig ind i hinanden) som opstår til dødsmetal koncerter. “Ja” svarer bandet “det er også glæde, man bliver så glad, at man

bare får lyst at bruge kroppen og kaste sig ind i hinanden, det er en fed energi”. Også det, kalder de kærlighed. De har 12-15 numre ialt og skriver meget i fællesskab og sætter dem sammen i øvelokalet. De har allerede spillet på Vega, Amager bio, Voxhall og fremhæver Oslo båden, hvor de gav koncert, som noget helt særligt.

Til daglig kan man finde dem på arbejdspladser som Aldi, Rema 1000, Coop 365. En er igang med en uddannelse som maskinsnedker, og to går i 3.G og får meget snart får hue på. Det er nok en kort tid for som det er nu, er det 6. weekend i træk de er booket til koncerter og over sommeren, skal de blandt andet spille på Sweet Rock festival i Sverige, en tur til Tyskland, til Albertslund og kan opleves på årets Roskilde festival.

Det er virkelig en utrolig, behagelig gruppe unge mænd at være i selskab med og det bliver spændende at opleve deres koncert, senere på aftenen og vil du læse lidt om koncerten, skrev vi denne beskrivelse:

-Og så går det løs, hold da op, en storm af energiudladning. Ikke at de ikke virkede energiske og friske med frisk på, da jeg mødte dem tidligere på aftenen, men det her er jo unge vikinger i kamp. De er heller ikke uden humor, “den her er til alle teeenagerne (kunstnerisk pause) -og til deres forældre“
Der headbanges så jeg bliver helt bekymret for deres kiropraktorregninger. Men her er der ingen bekymringer om i morgen, livet er her og nu,-og en heavy metal viking er ikke bange for døden, tværtimod. Jeg griber mig selv i at slå mig på brystet og forvandle mig til en frygtløs, stolt valkyrie. Det er muligt lige der i larmen, gurglen, svingen med hoveder i takt, så håret flyver, som var de ansigtsløse trolde. Jeg ser vilde ting mellem publikum. En drikker dåseøl uden hænder og smadrer den tomme dåse ind i panden på sig selv. Publikum deler sig i to, og som to rivaliserende klaner kaster de sig ind i hinanden. En lader sig bærer rundt i menneskemængden.Hvad er det dog, de unge mænd kan? De er hverken klædt ud eller virker satan dyrkende. Måske er det deres sprøde ægthed, deres begejstring, deres kampånd på deres instrumenter som får så meget tæsk, at det ikke burde lyde godt, men det gør det. Det lyder og er, absurd fedt!
Kæmpe overraskelse at slutte sin lørdag på SPOT af, med sådan en oplevelse.

-og tilbage til mødet tidligere på dagen og spørgsmålet om, hvad de drømmer om. Så er svaret: “Rigdom, USA tour, det at kunne leve af musikken, vi vil gerne se flere unge der kommer ud og ser koncerter…Heavy Metal længe leve!”
De er i den grad i live og und dig selv, at opleve dem LIVE.

Loosey Goosey siger dødsmetal bandet om sig selv.

What’s the meaning of Loosey as a Goosey?
relaxed and comfortable

/ˌluːsi ˈɡuːsi/ (North American English, informal) relaxed and comfortable. Some guys can goof around, be all loosey-goosey before a game.

Lignende artikler

Back to top button