Koncerter

Tessa tager på Danmarks tourné i efteråret

Tessa er klar med sit debutalbum og når festivalsommeren er overstået står den på Danmarks tourné. En tour der bringer Vestegns-rapperen rundt på 15 af landets spillesteder. Se hele tour planen her.

I juni 2019 skabte Tessa et nationalt meltdown, da hun postede et par freestylevideoer på Instagram. Kort tid efter udgav Tessa debutsinglen ’Snakker For Meget’, som er akkurat lige så beskidt, ægte og overlegen som freestylevideoerne. Der skulle ikke gå lang tid, fra Tessa begyndte at markere sig som et lovende stjerneskud, til hun rullede direkte fra Vestegnen og ind i det danske hiphophierarki med tunge skyts.

Tessas skæringer er sublimt selvsikre og hun er ikke bange for at claime seksualitet, temperament og store følelser. En energi hun tager med sin ind på scenen, hvor hun leverer linjer med knugende teknisk overskud, no bullshit og en uforbeholden connection med sit crowd. Hun er allerede garant for 137 millioner streams på diverse streamingtjenester, +200.000 følgere på Instagram, og et utal af mentions fra en lang række danske og nordiske artister. Tessa holder kadencen – og hun er kun lige begyndt.

Efter et succesfuldt 2022 som indebar koncerter og udgivelser, toppede Tessa det hele af med at turnere på landets største festivaler, herunder Roskilde, Smukfest, NorthSide, Musik i Lejet og Tinderbox.

Tessa lukkede fredag den store scene på Nibe Festival i 2022, se billeder fra koncerten i linket herunder.

Læs også: Tessa lukkede festen i Skalskoven fredag

 

I 2023 har Tessa allerede udgivet to singler i særdeles godt selskab. I januar udkom ’Betalt’ bestående af Lamin og Benny Jamz som gæsterappere. Dernæst udkom Tessa’s seneste single ‘Hustle & Kærlighed’ med besøg af Icekiid og Kesi. Denne single er mere festlig og groovy end man før har set Tessa, som normalt kendetegnes for hendes kontakte, hårdtslående flow og uforglemmelige catchphrases.

Efter udsolgte koncerter i K.B. Hallen og Aarhus Congress Center i oktober 2021, er Tessa nu klar til at tage på sin første headliner-turné rundt i hele landet.

En tour der bringer Vestegns-rapperen rundt på 15 af landets spillesteder.

2/11 – Forbrændingen, Albertslund
3/11 – Gimle, Roskilde
4/11 – Posten, Odense
9/11 – Train, Aarhus
10/11 – Skråen, Aalborg
11/11 – Slagelse Musikhus, Slagelse
16/11 – Bygningen, Vejle
17/11 – Eksercerhuset, Fredericia
18/11 – Svendborg Teater, Svendborg
23/11 – Pavillonen, Grenå
24/11 – Godset, Kolding
25/11 – Fermaten, Herning
30/11 – Portalen, Greve
1/12 – Stars, Vordingborg
2/12 – Store Vega, København

 

Billetsalget starter onsdag den 5. april kl. 10.00 via bill.et/tessa

Lignende artikler

Back to top button