KoncerterKoncertgalleri

Sommertiden startede med en kæmpe fest i Aars

Bellami med Lune Carlsen, Stig og vennerne og The Powls indtog Messecenter Vesthimmerland lørdag aften. Se billeder fra koncerten her.

Bellami med Lune Carlsen, Stig og vennerne og humør bandet The Powls var dagens program alt sammen bundet sammen af DJ Eiskjær i Messecenter Vesthimmerland.

750 festglade gæster havde sat sig til bords i den store hal inden musikken skulle tage over.

Her skulle der synges med på en række af Danmarks største fra Kim Larsen og Flemming Bamse Jørgensen. Men først på scenen var de binde gale musikanter fra humør bandet The Powls.

The Powls er en oplevelse, og lige som Bunden og Shu-bi-dua blev beskudt i kiks på scenen, er det også blevet en tradition at The Powls må forvente at blive beskudt af tarteletter. Selv om vi denne aften var indendørs var det ingen undtagelse. The Powls fik som altid sat godt gang i festen.

 

Bellami og Lune Carlsen

Bellami er Kim Larsens gamle band, Lune Carlsen er måske landes bedst fortolker af Larsens sange. Så hvad er mere naturlig end, at de gik sammen. Et samarbejde der virkelig fungerer, også her kan vi kun glæde os til at skulle opleve dem rundt under åben himmel når vi tager fat på festivalsommeren.

 

Stig og Vennerne

Stig Rossen og Vennerne er et dansk underholdningsband, der blev dannet i 2011 af Stig Rossen og de resterende medlemmer af Bamses Venner efter forsangeren Flemming Bamse Jørgensens død.

Forårskoncerten i Messecenter Vesthimmerland, var en god oplevelse og der blev både sunget, danset og festet til det blev sommertid i Danmark.

Lignende artikler

Back to top button