Festivalnyt

Grøn fejrer 40 år til sommer: Her er turnéplanen

Når den traditionsrige koncertkaravane Grøn rykker på græs til sommer, kan Tuborg og Muskelsvindfonden, der er arrangørerne bag, fejre 40 festlige år med god livemusik, kolde fadøl og et overskud, der går til at skabe plads til forskelle. Grøn kommer forbi i alt otte danske byer fra den 20. - 30. juli, og i dag offentliggøres den fulde turnéplan.

Når Grøn-karavanen ruller af sted til sommer, bliver det en ganske særlig turné. Siden begyndelsen i 1983 med Sneakers og Frede Fup på plakaten har Grøn vokset sig større og større og har for længst etableret sig som et fast kulturelt holdepunkt i det danske sommerlandskab med fest og fællesskabet i fokus.

Derfor glæder arrangørerne bag, Muskelsvindfonden og Tuborg, sig til at fejre 40 år med Grøn, og i dag offentliggøres planen for, hvor turen går hen.

Nikolai Milman, Projektleder i Muskelsvindfonden, udtaler:
”Vi glæder os helt vildt til at fejre 40 år med Grøn til sommer. Det er en kæmpe milepæl for os, som aldrig ville have kunnet lade sig gøre uden vores fantastiske publikum, artister og ikke mindst frivillige, som for nogles vedkommende har været med alle årene. Jeg tør godt love, at sommeren kommer til at byde på fest, hygge og masser fantastisk Grøn-stemning over hele landet.”

Christopher Bak Billing, sponsordirektør hos Carlsberg Danmark, udtaler:
”Vi er enormt stolte over nu at have været en del af det helt unikke Grøn-fællesskab igennem fire årtier. Det er blevet en vigtig del af vores historie, og selvom vi nu kan fejre 40 år med Grøn, glæder vi os lige så meget som allerførste gang til at skåle i en kold fadøl til nogle fantastiske sommerkoncerter, når vi tager på tour med den grønne karavane rundt i det danske land.”

Læs også: Grøn præsenterer Suspekt i Parken

 

Fællesskab med vokseværk
Grøn kom for første gang på tegnebrættet, da Tuborg i 1982 gav en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledning af forlystelsesparkens 400 års fødselsdag.

Året efter, nu under navnet Grøn Koncert, blev koncertrækken sendt på landevejen med formålet om at skabe et overskud, der skulle gå til Muskelsvindfonden, som også i praksis håndterede koncerterne. Overskuddet fra Grøn går fortsat til Muskelsvindfonden og understøtter fondens vigtige arbejde for mennesker med handicap og for at skabe plads til forskelle i samfundet.

Igennem de sidste 40 år har Grøn skabt et helt unikt fællesskab for både publikummer, artister og ikke mindst de mange frivillige kræwere, der hver sommer er med til at skabe den magiske mangfoldige fest, som Grøn er. I 1983 var der i alt 40 frivillige med rundt på den seksdage lange turné, mens det tal i 2022 havde vokset sig til 750 frivillige.

Når Grøn til sommer starter sin turné, bliver første stop Tårnby. Herefter kører karavanen videre til Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved, og slutter af i Valby.
Se den fulde turnéplanen og datoer herunder. Yderligere information om Grøn 2023 kan findes på groenkoncert.dk, og billetsalget starter den 30. marts 2023.

Turplan 2023:

20. juli: Tårnby
21. juli: Kolding
22. juli: Aarhus
23. juli: Aalborg
27. juli: Esbjerg
28. juli: Odense
29. juli: Næstved
30. juli: Valby

 

Om Grøn
I fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden med Grøn skabt musikalske oplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle, hvilket har til formål at skabe større mangfoldighed i det danske samfund. I 2022 kunne Grøn endelig vende tilbage efter to års aflysninger på grund af Covid-19. I år kan Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn, når koncertkaravanen traditionen tro kommer rundt i hele Danmark.

Grøn 2022: D-A-D, Drew Sycamore og Christopher, Grøn var helt vilde

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Den blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men den er også 100vis af fantastiske pårørende, medarbejdere, engagerede samarbejdspartnere og mere end 1.000 frivillige, der er med til at sætte verden i bevægelse.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi danskerne, mens vi samler ind til vores arbejde for mennesker med muskelsvind. Overskuddet går direkte til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Sammen med samarbejdspartnere samler Grøn også særskilt ind til en årlig Plads til forskelle-pris, som uddeles til et initiativ, som understøtter Muskelsvindfondens vision om “plads til forskelle”.

Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

 

Lignende artikler

Back to top button