Undergrundslegenderne Atmosphere bringer deres ikoniske hip-hop til Pumpehuset
I løbet af de +25 år som Atmosphere har eksisteret, har duoen, bestående af rapperen Slug og produceren Ant, bygget et eftermæle der er indgraveret i undergrunds-hip-hoppens beton.
I løbet af de +25 år som Atmosphere har eksisteret, har duoen, bestående af rapperen Slug og produceren Ant, bygget et eftermæle der er indgraveret i undergrunds-hip-hoppens beton. Makkerparret udgav deres debutalbum ’Overcast!’ i 1997. Der gik ikke længe før deres sangskrivning udviklede sig til komplicerede narrativer der veksler mellem introspektive tekster i førsteperson og nyskabende fortællinger i tredje person. I starten af 00’erne jokede Slug med at kalde musikken for emo rap, hvilket diverse medier hurtigt samlede op på.
I årtierne siden debutalbummet udkom har Atmosphere fortsat udgivet masser af musik og turneret verden rundt. Den legendariske duo har sat en ære i at lave ærlig, ydmyg og sårbar musik. Slug har gjort mesterlig historiefortælling til en dyd og hans gennemførte narrativer og har haft en stor indflydelse på genren, men samtidig videreført stilen fra de rappere og sangskrivere der har været med til at forme ham.
Duoens producer, Ant, har med sine imponerende skills lavet soundtracket til Slugs fortællinger inspireret af genrer som soul, funk, rock, reggae og old school hip-hop. Han har skabt sin helt egen lyd, som har været pulsen i Atmospheres sange om livet, kærlighed og stress. Vigtigst af alt har Atmosphere været en musikalsk hyrde, der har guidet generationer af lyttere gennem livets medgang og modgang.
ATMOSPHERE: THE CONTOUR
SPECIAL GUEST: HEBL
FREDAG 19. MAJ 2023
PUMPEHUSET
Billetpriser: 280 kr. + gebyr
Billetsalget starter 24. februar kl. 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk