FestivalnytLine-up

Nibe tilføres rutine og bredde til årets line-up

Programmet begynder at tage form til Nibe Festival 2023, i dag er det bl.a. TV-2, Stine Bramsen og Rasmus Walter der er sat på plakaten.

Nordjylland holder vinterferie, og om ganske få dage går vi ind i foråret. Det betyder ikke alene, at den endelige release af programmet til Nibe Festival 2023 er på trapperne. Årets festival, som jo afvikles i dagene 28. juni – 1. juli, kommer heldigvis også nærmere og nærmere.

 

I rækken af offentliggørelser er der i denne omgang sat fokus på en række etablerede, populære artister, der altid leverer – og så har de masser af Nibe-ånd.

 

TV-2 

Altid en træffer, altid elsket. Sådan har det været med TV-2 igennem en håndfuld årtier, og sådan er det stadig. Også i Nibe.

Hit på hit leveret af rutinen med legendariske Steffen Brandt på toppen. Det bliver ren fællessang og ”be babalula” for ”tidens kvinder” og ”rigtige mænd”, når TV-2 ruller deres ”fantastiske Toyota” ind i Skalskoven fredag d. 30. juni kl. 16:30.

 

Nicklas Sahl 

Populære Nicklas Sahl er også klar til Nibe 2023. Den sympatiske hitmager er ønsket af gæsterne i Nibe. Og det er ikke uden grund. Hits som ”New Eyes”, ”Planets” og ”If I Killed Your Night” har hentet et 2-cifret antal millioner Spotify-afspilninger. Et klart bevis på, at Sahl ikke bare tilhører fremtiden, Sahl er også nutiden.

 

Stine Bramsen 

Alphabeat frontfræseren udgav i 2015 soloalbummet ”Fiftyseven” og fulgte for kort tid siden op med 2-eren ”Blonde & Blank”.

Stine Bramsen har netop været på en tour rundt i landet – og ligesom med albummet, har det affødt kongeanmeldelser. Den lille, af statur, men alligevel meget store sangerinde hører nu ubetinget til i den gode ende af den danske musikalske superliga. Bramsen åbner Stor Scene lørdag d. 1. juli.

 

Rasmus Walter 

Den tidligere frontmand i Grand Avenue kickstartede mere eller mindre solokarrieren med monsterhittet ”Endeløst” – smukt og meget iørefaldende.

Når Rasmus Walter flirter med det engelske, som jo var det gængse i Grand Avenue tiden, så er den der også. ”Heart of Stone” er et godt eksempel på det.

Walter rammer altid de danske radiostationer med masser af airplay – f.eks. lige nu med ”Nyt Lys”. Nu rammer han så også atter Nibe.

 

AKADEMIET 

Et helt unikt og sublimt allstar hold er under navnet AKADEMIET klar til at indtage sommerlandet med en uhørt gang voluminøs hitmaskine.

Allstar holdet er: Alex Nyborg Madsen, Rie Rasmussen, Knud Møller, Ester Brohus, Ivan Pedersen, Nikolaj Christensen og ikke mindst – det yngste skud på stammen, helt unikke og talentfulde Rikke Thomsen.

AKADEMIETs medlemmer bliver på Nibe bakket op af en flok musikere, der er hevet ned fra øverste hylde på den danske americana, roots og countryscene.

 

Følgende navne er offentliggjort

Onsdag den 28. juni

Zara Larsson
Lukas Graham
L.O.C.
Tessa

Torsdag den 29. juni

Hugorm
eee gee
Benjamin Hav & Familien
Carpark North
The Minds Of 99
Emil Lange

Fredag den 30.juni

Tobias Rahim
OneRepublic
Artigeardit
TV-2
Lamin
Danser Med Piger

Lørdag den 1. juli

Saveus
Nik & Jay
Stine Bramsen
Akademiet
Kato

Ikke fastsat endnu:

Hjalmer
Oh Land
PRISMA
Rasmus Walter
Nicklas Sahl

 

Lignende artikler

Back to top button