35 tons appelsiner, 18,5 kilometer hegn og hårdtarbejdende frivillige
Nibe Festival kan bare noget særligt, og i år var noget specielt. 2022 bød på rekordomsætning og hårdtarbejdende frivillige, festivalen ser tilbage her, ligesom vi har samlet et stemnings galleri.
Årets festival har helt overordnet været en succesfuld genkomst af Nordjyllands største kulturelle begivenhed, fortæller festivalleder Peter Møller Madsen.
– Årets festival har været alt, hvad vi turde håbet på, siger Peter Møller Madsen
Frivillige
Op til festivalstarten har det stået klart, at der var færre frivillige, end de omkring 4700, der inden coronaepidemien har skabt festivalen.
I år har der været omkring 4100 frivillige, men det har ikke kunne ses eller mærkes hos gæsterne.
For de frivillige har løftet udfordringen i fællesskab, understreger Peter Møller Madsen.
– Vi kan kun sige ydmygt tak til alle vores frivillige, der hver og en er rykket sammen i bussen og hjulpet hinanden. Hvis der har manglet to eller tre frivillige et sted, så har nogle fra et andet team andre budt sig til og løst den udfordring, siger Peter Møller Madsen.
Læs også: Black Eyed Peas på Nibe Festival i billeder
Forretningen
Coronaepidemien kan til gengæld slet ikke ses rundt ved festivalens boder, barer og beværtninger.
Mens budgettet blev holdt onsdag og torsdag med en omsætning på fem millioner kroner, så slog fredag rekord på omsætningen.
Her blev der omsat for 6,5 millioner kroner. Det er den højeste omsætning på en enkelt dag i festivalens historie. Det er intet En milepæl for festivalen, fortæller festivalformand Thomas Larsen.
– I 2019 gik vi og drømte om at runde seks millioner i omsætning på en enkelt dag. Der er ikke andet at sige, end at Nibe Festival er i god gænge og en sund forretning – Også efter corona, siger Thomas Larsen.
Thomas Larsen understreger dog, at det er for tidligt at sige noget om hvor stort overskuddet fra årets festivalen bliver. Men overskud, det bliver der forsikrer Thomas Larsen.
Nyt campingområde
Med årets festival var der også en nytænkning af campingområderne. I det nye campingområde, Camp Øst, har fest, musik og liv været i centrum.
Meningen har været at give de, især unge, festglade et område for sig selv. På den måde bliver dem, der vil have en rolig festivalcamping ikke forstyrret.
– Og det må vi bare sige er lykkedes. Selvom området ligger lidt længere væk fra festivalpladsen og de store scener, så har reaktionerne været virkelig positive. Det kommer vi også til at gøre fremadrettet, siger Peter Møller Madsen.
Musikken
Fra festivalledelsens side er der stor tilfredshed med årets musikprogram og afviklingen af koncerterne.
– Der har både været noget for de unge og de ældre. Vi trukket store internationale navne til Nordjylland og samtidig haft overskud til at fremhæve den spirende nordjyske musikscene, fortæller Peter Møller Madsen.
Sammen med det nye campingområde har Nibe Festival også fået en ny scene, der ligger i forlængelse af det nye campingområde, Camp Øst.
Her har antallet af tilskuere svunget meget, og det skal evalueres, om scenen skal flyttes, fortæller Peter Møller Madsen.
Læs også: Suspekt har respekt på Nibe Festival
Sikkerhed
Det har været en kedelig festival rent sikkerhedsmæssigt.
Afviklingen af koncerterne er foregået i god ro og orden og uden at festivalens beredskab har været taget i brug.
Mens der er blevet klippet enkelte armbånd, så er de unge gået helt udenom den ikke-acceptable adfærd. Ingen unge har fået klippet armbånd, forklarer Peter Møller Madsen.
– Vi må bare sige, at snakken om at de unge er festivalnovicer og ikke ved, hvordan de skal opføre sig, er blevet gjort til skamme. De har opført sig eksemplarisk og tusind tak for det, siger Peter Møller Madsen
Fakta fra årets festival
Antal frivillige i 2022: 4100 – I 2019: 4700
Kilometer hegn på og langs festivalpladsen: 18,5 kilometer.
Mængde appelsiner, der bliver presset til juice: 35 tons
Nibe Festival vender tilbage i 2023 i uge 26.
Læs også: Tom Jones skabet en skøn stemning i Skalskoven
Tekst skrevet af Nibe Festival.
Foto: Klaus Dreyer, Eventfotografi.dk