MAN MÅ TAGE SIN TID
Helt ærligt; når livet trænger sig på; hvad vil du helst have med – et smukt stykke musik eller en opvaskebørste?
Går du i andres fodspor? Er du vågen undervejs – eller går du i takt til dine egne tanker og en lyd, du allerede kender? Ved du, hvem du er, når verden føles fremmed – eller har du fået skrevet dig selv ind i historien som en afgørende karakter, der uden at sanse hvad der egentlig kunne foregå, snubler alt for larmende ind i et hjørne med mere udsigt end indsigt. Måske er det menneskeligt – eller måske overser vi, at vi ikke behøver nøjes med at se på. Vi kan også lade være med at handle. Vi kan bare lytte, hvis nogen har noget at skulle have sagt.
Kasper Winding er musiker og menneske. Han er 64 år og debuterede i 70’erne som trommeslager og percussionist. I starten af 80’erne medvirkede han på Rolling Stones albummet ’Tattoo You’, det er ham, der har skrevet musikken til Lis Sørensens ’Verden er i farver’ og Caroline Hendersons ’Made in Europe’, og i slutfirserne lagde han landet ned med ’Sjæl i flammer’, titelnummeret til tv-serien ’En gang strømer’. Blandt andet. Han har udgivet 19 albums, senest i 2016, skrevet den filmmusik, du husker, og han har gjort det i hele verden. I dag bor han i Paris sammen med sin hustru, skuespiller Simone Bendix, som han har to børn med – i alt har han fire, og så udtrykker han sig stadig gennem sin musik, som han skriver og producerer der, hvor der er ro til det.
Kasper Winding er, i slutningen af 2020 – måske i starten af 2021 – aktuel med et nyt album. Albummet er blandt andet blevet til under en corona-lockdown, der i Frankrig betød udgangsforbud, maskepåbud og meget stringente karantæneregler, som gjorde den franske hverdag væsentlig anderledes end sædvanligt. Uvant begrænsende, forestiller man sig – men ikke for alle.
”I Paris vi var i total lockdown og skulle udfylde papirer, bare vi skulle ud for at købe brød, men for mig var det super kreativt ikke at have deadlines eller folk, der fortalte en, hvad der var rigtig eller forkert. Man skabte kun for sig selv. Det var meget inspirerende,” siger Kasper Winding.
Kasper Winding kaldte i et opslag på sin Facebook-side tiden for beroligende. Han anerkender, at meget har været udfordrende – og er det – for mange, men for ham blev det en ”intenst rolig tid”.
” Ro betyder alt, for så er der kun din egen indre støj at tage stilling til. De ting man har at tilbyde andre kommer jo indefra, så ja, for mig var det meget intenst og en fin påmindelse om, at ens eget selskab ikke er så slemt, som de siger…”
Langsomt selvmord
Musikken er et sprog, vi har til fælles. Kulturlivet har været voldsomt udfordret af covid-krisen, fordi symbiosen mellem publikum og performer blev uventet brudt – men det gav os tid til at opdage, hvorfor vi ikke kan undvære et soundtrack til det liv, der sommertider først føles eksplicit levet, når vi genkender os selv i refrainet.
” Ærlig musik kan altid bruges og er healende – både for dem, der laver det, og dem, som modtager det. At politikerne i disse tider i den grad skider på det i forhold til industrien, er langsomt selvmord, ” siger han. ”Helt ærligt, når livet presser sig på hvad vil du helst have med; et smukt stykke musik eller en opvaskerbørste?”
Kasper Winding foretrækker at være i verden, som den er. Han er opmærksom på, at det hele er noget, vi låner. Han har ikke savnet så meget undervejs – han har taget ophold i en uforstyrret kreativ sfære, så der har ikke været tid til at savne andet, end de børn, der ikke var hos ham i Paris.
”Corona har ikke lært mig at passe bedre på de ting, vi så smukt har fået lov at låne, mens vi er her – den bevidsthed har hos mig været ret så present i mange år. Hvad der til gengæld er skræmmende, er at se, hvor hurtigt vi alle er tilbage til vores dårlige vaner, selv efter alt den tid vi har haft til at kigge mere indad, ” siger han, ”og hånden på hjertet… nej, jeg har ikke savnet mennesker eller publikum. Jeg har været i skabelsen.”
Og der, i skabelsesprocessen, behøver man ikke så meget andet, end sit eget selskab og modet til at være til stede i et – hidtil sjældent – uforstyrret øjeblik.
”Det er svært at sige, hvor meget inspiration kommer udefra, men jeg prøver at være til stede der, hvor jeg er og ikke bruge energi på, hvad der ikke er. Jeg kan på det kraftigste anbefale ikke at have høretelefoner på, når man går på gaden, men i stedet opleve med alle sanser, der hvor man er,” opfordrer han.