Koncerter

Sofia Hedia kommer til Atlas

Sofia Hedia er poetisk, personlig voksenpop på dansk produceret med varm minimalisme, og d. 27. februar spiller hun på Atlas.

“Sofia Hedia blæste mig bagover med sin stemme,” har Søren Huss fra Saybia udtalt.

Det startede et samarbejde, hvor Søren blev mentor for Sofia Hedia i hendes sangskrivning. Hvor de sammen fandt ind til kernen af hendes meget personlige og hudløse tekster.

Samtidig spillede hun support for ham på 13 indendørs koncerter – og kom med i hans band som keyboardspiller og korsanger. Senest på Sørens sommertour 2018.

Det seneste album “Drømmespind” fra i år blev månedens album i Elle:

”Lydbilledet er minimalistisk svævende med elektronisk kant a la ’Rest in Beats’ med Sofias smukke danske ord og stemme som en fint vævet rød tråd. Drømmespind kravler roligt ind under huden og bliver der længe og anbefales til alle,” skrev de i anmeldelsen, der gav 4 ud af seks stjerner.

Der var også stor entusiasme om Sofia Hedias album hos Femina, der gav den fem ud seks stjerner.

”Det er kunstnerens privilegium at kunne skabe og formidle via egen smerte. Det gør Sofia så fint med ”Drømmespind”. Sangene er poetiske, vemodige og alligevel på deres helt egen måde lægende.”

Lignende artikler

Back to top button