Koncerter
Nostalgi Festival 2020: Alle bands klar til 30 års jubilæums festival.
Af Bent Vium og Preben Callesen
Når Vestjyllands smukkeste Nostalgi Festival løber af stablen i Lystanlægget lørdag den 8. august 2020, bliver det med fem velkendte bands på den store scene, og 4 bands på den lille scene.
Vi har nu skrevet kontrakt med et af de største og mest efterspurgte band fra England, nemlig Smokie, som vi alle kender med sangen om Alice. De har besøgt os flere gange gennem alle årene, og var med ved den første festival for 30 år siden, så det bliver et spændende genhør, siger Kulturperlens formand, Poul Hornshøj.
Også bandet Showwaddywaddy – kendt for bl.a. sangen Three steps to heaven kommer, sammen med Sweet, som har solgt mere end 30 millioner plader – bl.a. Fox on the Run er der skrevet kontrakt med.
Fra Danmark bliver det gruppen Danser med drenge – bl.a. kendt for Hvor længe vil du ydmyge dig, kommer til Festivalen. Også Danmarks vel nok ældste teenager, Torben Lendager med bandet Roosters går på scenen den 8. august.
På den lille scene kommer der mre lokale bands, som vi endnu ikke har navnene på, siger Poul Hornshøj
Nyt tiltag
Vi vil også i 2020 have de gode madsteder, som vi havde i år, men som noget nyt, vil vi kunne tilbyde VIP billetter med 4 øl samt valgfri spisested i de forskellige boder, og det venter vi os meget af, siger formanden.
Billetsalget er gået igang, og vi er allerede kommet godt fra land, og tror på, at der sælges endnu flere som julegaver. Salgsstederne i såvel Holstebro, Struer og Vinderup har billetterne ude, og man kan også bestille via hjemmesiden.