Koncerter

Ti jeg ka’ li’: Ingvar Cronhammar spiller vinyl

Hør hvilke 10 sange, der har fået en plads i Ingvar Cronhammars hjerte

Ingvar Cronhammar er en kendt skikkelse i Herning, og har i mange år sat et markant præg på det lokale, men også det danske kunstlandskab. Han er uddannet billedhugger og har adskillige gange modtaget en pris for sit arbejde.
Men Cronhammar er også musikinteresseret. Hvad tror du, han lytter til? Har han en bred musiksmag, eller tror du han kun interesserer sig for én genre? Det kan du blive klogere på, hvis du kigger forbi ReSpin, hvor Cronhammar er gæst i Ti jeg ka’ li’.
Vi skal høre alle 10 sange, som Cronhammar har valgt. 8 af dem bliver lagt på pladespilleren og 2 bliver opført live af en lokal musiker fra Dansk Musiker Forbund. Og så vil Cronhammar selvfølgelig fortælle om sit forhold til sangene.

Ti jeg ka’ li’ er arrangeret i samarbejde med vinylbutikken ReSpin og Dansk Musikerforbund. Det er et koncept, hvor en person med tilknytning til Herning interviewes om 10 sange vedkommende kan li’. De fleste af sangene bliver så vidt muligt afspillet på vinyl, og der vil altid være et par sange, som et lokalt medlem af Dansk Musikerforbund opfører live.

BEMÆRK: Arrangementet foregår i ReSpin, Bredgade 59c, Herning

Der er et begrænset antal pladser, så du skal ikke tøve med at købe en billet a 50 kr.
Køb din billet her >>

Om dette arrangement

28.11.19

Tid 19:00 – 21:00
Pris 50 Kr

Lignende artikler

Back to top button