Koncerter

Holstebro Musikskole: Organic3 & Mathias Heise

Fik du ikke hørt dem til Struer Jazzklubs “svedige julekoncert” sidste år, eller vil du bare så gerne opleve dem igen, så kan du høre den fantasiske trio Organic3 med gæstesolist Mathias Heise på Holstebro musikskole.

Torsdag den 14. november 2019 kl. 19.30-22.30.

Svedig souljazz er nøgleordet når Organic3 og Mathias Heise sætter fra land med enorm energi og spillelyst. Souljazz, jazz, latin, boogaloo og blues er nogle af de stilarter bandet kommer igennem.
En stor del af Organic3 ´ repertoire er skrevet af N. O. Sørensen som også er Kapelmester i bandet.

Gæstesolist:
Mathias Heise, kromatisk mundharpe
Mathias Heise slog sit navn fast internationalt i 2013, hvor han blev verdensmester i kromatisk mundharpe ved World Harmonica Festival i Tyskland.
Mathias Heise følger i fodsporet på den legendariske mundharpe-virtuos Toots Thielemans.
Mathias Heise modtog Kronprinsparrets Stjernedryspris i oktober 2016.
Modtog i 2017 den fine og anerkendte pris“Ben Webster Prisen”.

ORGANIC3:
Niels Ole Sørensen, Hammondorgel
Årets Nordjyske Jazznavn 2009. Modtog P8 Jazz Prisen 2015.
Niels Ole, der nok allerede er taget hjemmefra Tversted, for at stille sit skrummel af et hammondorgel op, har den klassiske rolle med at spille bassen på orglet med både hænder og fødder og selvfølgelig også spiller soli på orglet.
Niels Ole er omdrejningspunktet i Organic3 og en af landets mest markante hammondorgelspillere.
Han er også formand for den meget anerkendte jazz festival, Tversted Jazzy Days.
Til daglig organist i Bangsbostrand Kirke i Frederikshavn.

Uffe Steen, guitar
Modtog Ben Webster Prisen 2015. Og 2017 Årets Blues Live Pris.
Guitarist er den fænomenale Uffe Steen, hvis virtuose og personlige spil, den ganske guitarverden (og vi andre) lægger os fladt ned i næsegrus beundring for. Kendt i det ganske land (og udland) og har spillet med alle de største navne både nationalt og internationalt.

Esben Bach, trommer
Esben Bach er én af de sjældne trommeslagere, der “synger” sangene med sit instrument, og gennem hans efterhånden lange samarbejde med Niels Ole Sørensen og Uffe Steen, har de 3 udviklet et fantastisk og swingende sammenspil.
Han er én af Danmarks absolut bedste groovemasters og er super swingende med både stikker og whiskers.
Billetter sælges ved indgangen, kr. 150,- (der modtages mobilepay)
(Gratis adgang for ansatte og elever ved Holstebro Musikskole, samt MGK MidtVest.)

Mere info samt billetter her.

Lignende artikler

Back to top button