Koncerter

Mød Center for Sundhed og se det nye psykiatri-hospital til Åbent Hospital i Gødstrup

Hospitalsenheden Vest har inviteret en række af de tætteste samarbejdspartnere med til Åbent Hospital.

Når Hospitalsenheden Vest slår dørene op for Åbent Hospital d. 1. September 2019, er det langt fra kun hospitalernes eget personale man kan møde. Omkring 50 af de godt 200 deltagere kommer nemlig fra nogle af de tætteste samarbejdspartnere i region og kommune.

For når Regionshospitalet Gødstrup åbner, betyder det ikke bare en sammenlægningen af sygehusene i Holstebro og Herning. Det betyder også en styrkelse af det allerede stærke partnerskab, der er med de kommunale og regionale aktører på sundhedsområdet.

– Vi, i Center for Sundhed og Holstebro Kommune, glæder os til at deltage ved Åbent Hospital i Gødstrup d. 1. september. Center for Sundhed spiller en central rolle i forhold til det nære sundhedsvæsen for borgerne i Holstebro, Struer og Lemvig kommune. Denne rolle blive ikke mindre, når Holstebro Sygehus lukker efter indflytning til Gødstrup. Vi er i Center for Sundhed meget optaget af de synergier, der er i mellem de kommunale og regionale sundhedstilbud, hvilket blandt andet har været vores motivation for at deltage ved Åben Hospital arrangementet siger Jens Damgaard, der er Sundhedschef i Holstebro Kommune.

Du har mulighed for at møde Jens Damgaard og 10 medarbejdere fra Center for sundhed på deres stand til Åbent Hospital.

Her vil du også kunne møde nogle af de medarbejdere fra Hospitalsenheden Vest, der arbejder med at styrke og udbygge samarbejdet med blandt andet kommunerne i optageområdet.

Regionspsykiatrien Gødstrup er med

Lige ved siden af det der skal blive til Regionshospitalet Gødstrup skyder Regionspsykiatrien Gødstrup i vejret.

Her kan de besøgende til Åbent Hospital blandt andet få lov til at se nogle af de kommende sengestuer og møde en tidligere psykiatri-bruger, der fortæller om sin oplevelse af have være indlagt i psykiatrien.

– Når regionshospitalet Gødstrup åbner, vil der blandt andet være fælles akutmodtagelse, hvor de psykiatriske og de somatiske patienter modtages sammesteds, og det betyder et stærkere samarbejde mellem psykiatrien og den del af hospitalet, der tager sig af de legemelige sygdomme, siger Hospitalsdirektør på Hospitalsenheden Vest Poul Michaelsen.

Vidste du, at…

  • vi bygger et ca. 13.500m2 stort psykiatrisk hospital
  • byggeriet står færdig i år 2020
  • det bliver en arbejdsplads for ca. 450 medarbejdere i psykiatrien
  • byggeriet forventes af koste 380 mio. kr.
  • vi forventer omkring 48.000 ambulante besøg pr. år
  • vi bygger 90 sengestuer og 58 ambulatorier
  • en 375 m lang foyer forbinder psykiatrien med det øvrige hospital

Besøg Regionspsykiatrien til Åbent Hospital og …

  • Se en sengestue med en psykiatriseng
  • Hør om tankerne bag de udendørs gårdhaver midt i psykiatrien
  • Bliv klogere på arbejdet med at flytte psykiatriafdelingerne
  • Mød EN AF OS-ambassadørnetværket og hør personlige historier og erfaringer med psykiatrien
  • Få indblik i psykiatrien set fra en tidligere patients synspunkt. Det handler om ro, tryghed og håb, når Lise-Lotte Efryd Vejen Jensen holder oplæg kl. 11:00, 12:30 og 14:00.

Åbent hus arrangementet er en del at det landsdækkende Vi bygger for livet, hvor regionerne byder indenfor på kvalitetsfondsbyggerierne.

Læs mere her: www.vibyggerforlivet.dk

Tid: Søndag d. 1. september kl. 10.00 – 15.00.

Sted: Gødstrupvej 43, 7400 Herning.

NB: Husk, at det forsat er en byggeplads så varmt tøj og praktisk fodtøj er en fordel.

Back to top button